Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Evensen.
Det er næsten ufatteligt, at en saa luftig hypotese som
degenerationslæren med alle dens selvmodsigende enkeltheder
har kunnet holde sig som en uangribelig trossætning i over
halvthundrede aar. At baade slegtsforskere af fag og natur
videnskabelige arvelighedsforskere har stillet sig afvisende,
har ikke anfegtet de troende. De vilde ikke give afkald paa
en lære, som vel var noget taaget, men ogsaa havde taagens
egenskab at trænge ind overalt og fylde alle huller ogsaa
dem, som fandtes i deres viden, og som derfor gav dem en
behagelig følelse af bedre forstaaelse. Hypotesen bredte sig
mere og mere i læren om sindssygdom. Var degenerationen
ikke arvet, lod den sig erhverve. Tilsidst blev udtrykket saa
almindeligt og slidt, at det brugtes om enhver uheldig ven
ding af en sindssygdom. Førte sygdommen til sløvhed, saa
«degenererte» den, ligesom man talte om en alkoholisk eller
epileptisk «degeneration», nåar vedkommende sygdom gjorde
den syge til et unyttigt eller skadeligt medlem af samfundet.
I Svensons bog betyder udtrykket degenerativ oftest
det samme som aandelig lavværdig eller sindssvækket, og
ethvert af disse udtryk vilde været tydeligere. Men det bru
ges ogsaa i förbindelser, som peger hen paa hypotesen om
slegternes undergang ved sindssygdom. Etsteds betegnes
saaledes degenerationen som naturens selvlægemetode, idet
den afklipper en slegtsgren, hvis fortsatte tilværelse ikke er
ønskelig. Man faar ikke lægge for meget ind i dette billede;
förf., som ikke antager noget selvbestemmende jeg, har na
turligvis hermed ikke villet tillægge naturen hensigter. Selve
den forklaring, som gives paa udtrykket, indeholder ikke
noget om slegtens undergang.
Det er ikke forf.s skyld, at förklaringen giver om ikke
stene for brød, saa ialfald nødder, som vi ikke kan knække.
Den begynder traditionelt med, at degenerationen er uheldige
afvigelser fra den normale type. Der regnes alene med af
vigelser af den styrke, at de «i en eller anden henseende
gjør individet lavværdigt i ndviklingskampen». Det kan dog
ikke være ligegyldigt, i hvilken henseende man er lavværdig.
Men man faar intet svar paa, hvilken lavværdighed er den
skjæbnesvangre. Det er allerede tvilsomt, om man ikke her
er inde paa et vurderingsprincip, som vil kunne føre spørgs
maalet fra det rent biologiske omraade over paa det etiske.
596
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
