Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Bosnien og Herzegovina under østerrigsk herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
stød rettet mod vestmagternes kontinentale handelsforbindelse
med Asien, og den betyder en bestandig trusel mod Englands
herredømme i Indien.
Da efter slaget ved Sadova Østerrige blev kikket ude fra
Tyskland, föreslog dets ledende finansmænd, særlig den be
kjendte baron Hirsch, at søge landets økonomiske redning i
udvidelser mod Balkanhalvøen. Det nærmest liggende mid
del til at opnaa dette øiemeds opnaaelse var selvfølgelig jern
baneanlæg, og Hirsch opnaaede da ogsaa koncession paa en
bane fra Mitrovitza i Makedonien til Saloniki. Hans forslag
om landudvidelser fandt derimod ikke udelt bifald hos hans
landsmænd. Østerrigerne var villige nok; men ungarerne
frygtede ikke helt med urette, at en forøgelse af det slaviske
element i dette lands befolkning ganske vilde forrykke magt
forholdet mellem racerne i Ungarn. Imidlertid lykkedes det
jo alligevel Østerrige at erhverve magternes tilladelse til at be
sætte Bosnien og Herzegovina efter den russisk-tyrkiske krig,
og pangermanismens forkjæmpere i de to forbundne keiserdøm
merskyndte sig at benytte leiligheden til at fremme sine planer.
Den pangermanistiske bevægelse folger to forskjellige
veie til fremme af sine formaal den ene politisk, den
anden kommerciel. Politisk er det i første række af yderste
vigtighed for Tyskland og dets «sekundant» at have fri ad
gang til Middelhavet, som hidtil har været kikket for de
allieredes tlaader ved Gibraltar og Suez. Annekteringen af
Bosnien og Herzegovina er et langt skridt henimod virkelig
gjørelsen af dette maal; men Østerriges flaadestation ved
Triest ligger i den inderste ende af Adriaterhavet, der ved
Brindisi og det lige overfor paa den albanesiske kyst liggende
Vallona indsnævrer sig saaledes, at en tysk-østerrigsk flaade
ved Triest vilde være indelukket som i en sæk, hvis Italien
nogensinde skulde komme i besiddelse af kysten ved Vallona.
Der er kim én havn med uhindret adgang til Middelhavet for
en tysk-østerrigsk tlaade, som Østerrige kan gjøre sig haab om
at erhverve, nemlig Saloniki, og derfor er en østerrigsk annektion
af Makedonien pangermanismens endelige maal paa den kant.
Men den pangermanistiske udvidelsestrang har ogsaa
kommercielle interesser at pleie. Den saa meget omtalte
«Drang nach Osten» fordrer en jernbanelinje, som hele veien
løber gjennem tysk-østerrigsk territorium eller i det mindste
602
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
