Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsens gjennembrud.
Paa sine reiser i Norge har Ibsen lært meget. Det maa
ha været opdragende for en digter i denne overgangstid at
sidde overfor en sogefortæller, lyttende og noterende (X 474).
Han kom nær ind paa folkemaalene, og bragtes i kontakt
med landsmaalet, hvad der har stimuleret hans norske
sprogsans. Hans 4 sagn er langt friskere, mere folkelig
fortalt end f. eks. og dette tilskriver jeg ikke bare
literær paavirkning af Aasen, Asbjørnsen og Moe, men ogsaa
personlige erfaringer og studier. Ordbogen og eventyrsamlin
gerne strækker da heller ikke til for at forklare den frap
perende egte tone hans maal har faat i «Brand» og særlig i
«Peer Gynt». En anden omstændighed som maa komme i
betragtning i denne forbindelse, er hans fortrolige omgang
med sprogmænd, folklorister og historikere.
I sproglig henseende kom Ibsen til at føre en dobbelt
tilværelse. De helt norske emner kræver helt norsk sprog
dragt, og med sit skarpe blik for det scenisk virkningsfulde
kunde han, nåar det gjaldt, optræde i nationaldragt med
tollekniv ved siden og piklue paa hodet. Ved høitidelige
anledninger derimod som nåar student Ibsen fremtraadte
som videnskabsmand i en afhandling var han antrukken
i en dadelfri bonjour. I dette forhold førte han en tydelig
tendens hos Welhaven videre. Ibsens breve synes ikke at
vise at han personlig fryded sig ved at bruge norske udtryk,
ikke engang i vennebreve, hvor han er uforbeholden og
umiddelbar, for ikke at tale om formelle skrivelser, tak
sigelser, komplimenter, ansøgninger. Slig har de fleste brev
skrivere det, men ikke i en saa udpræget grad som Ibsen;
sprogdragtens anvendelse er sjelden saa kunstnerisk bevidst.
Hans tørreste breve er derfor ofte de kosteligste.
Paa reiserne har han fbruden sproget ogsaa studeret
modeller. I «Brand» har de vigtigste klasser af lands
hefolkningen hver sin repræsentant : vi træffer geistlige og
civile embedsmænd, skolemester og klokker, bymennesket
som turist, den helsesøgende landligger, bonden, landhand
leren (som forresten er blit borte i dramaet), husmanden, ja
ikke engang taterne er glemt. Ogsaa et sligt elskværdigt træk
i vort folkelige samliv som vore distriktslægers og presters
haarde og opofrende embedsreiser har Ibsen faat med. Og
her er vækkelse og afholdsagitation og halenegermission,
625
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
