Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsens gjennembrud.
Dette passer ikke paa vor adstadige, farveløse, uhar
moniske gudstjeneste, men godt paa de livlige, farverige,
vellydsfyldte ceremonier Ibsen i Rom saa ofte og saa
gj er n e var tilstede ved.
Meget karakteristisk er digterens valg af navn. Ogsaa
dette afspeiler norsk smag og mode paa den tid. I den her
behandlede periode sværmed de ledende lag i befolkningen
for gamle norske navn. Derfor heder presten Koll 1, og
navnet Axel, der af norske føles afgjort literært eller dansk,
maa byttes om med Einar. (Sin søn kaldte Ibsen Sigurd,
født 23. dec. 1859.) Brand er paa landsbygden almindelig
i sammensætninger, som Gudbrand, Vebrand, Gardbrand.
Men mange associationer kan ha gjort navnet kjært for
Ibsen. Paa sydkysten, hvor han var vel kjendt, bruger man
en «brand» om en svær, helst djærv kar saaledes er den
berømte lods fra Ula blit landskjendt under navnet Ulabrand.
Det er heller ikke urimeligt at Ibsen kan ha sat ordet i for
bindelse med betydningen sverd som forekomme i tele
markiske viser hos Landstad. Dem havde han sikkert læst,
og desuden fandt han henvisninger i Ivar Aasens ordbog.
Endelig har vi betydningen «ild», som sikkert har spillet ind
med. Gerd husked han fra sin norrøne læsning hun
var jo der jættekvinde. Desuden kan han ha vidst at Gerd
förekommer som kvindenavn paa Island i landnamstiden.
Derimod har han neppe kjendt hvad Ivar Aasen senere
oplyste derom i Norsk navnebog (1878) at det nu bruges
ved Bergen.
Som andre fædre søgte altsaa Ibsen navn for sine
fantasibørn der hvor man dengang ledte, og hvor han ogsaa
fandt Svanhild i Kjærlighedens Komedie og Grane i
Peer Gynt.
Ligesaa karakteristisk er navnet Alf familiens, ja
slegtens lyse haab i de triste omgivelser. Alferne havde
Ibsen arvet fra sine romantiske forgjængere Welhaven
saa alfer overalt i landskabet. For Ibsen er en hæslig svartalf
tvilens dæmon i 1852. I 1858 stirrer sæterpigen hen for sig
, J Bjørnson havde netop brugt det i «Sigurd Slembe», og Welhaven
havde anvendt det i en af sine tidligere romancer «Koll med bilen». Selv
følgelig har ogsaa andre hensyn været bestemmende for Ibsen ved valget af
dette navn.
629
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
