Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Eitrem.
som paa en «alvorsalf i sit bryst». I 1864 svømmer svanen,
«den stille, den stumme» hen over alfen i dybet, og netop
som han holder paa at digte om Brand, skriver han om
svartalfer og lysalfer.
Et eksempel paa den ovenfor omtalte stilblanding ånder
vi i navnet Agnes, som minder om katolsk kirkemusik og
kirkeceremonier x.
Medens strømmen oppe i de øverste samfundslag gik
strid i retning af folketraditionens bevarelse, gik der nede i
dybet en strøm i den stik modsatte retning. Mens «Gunnar»
lød godt i embedsmandens familie, havde det en simpel klang
hos gaardbrugeren, og han kunde tinde paa at kalde sin
bedstefar Gunnar op under formen Gunerius 2. Og mens
man i akademisk dannede kredse arbeided for «fortidsmindes
merkernes bevarelse», var der rundt om i bygderne en mani
for at rive ned stavekirkerne f. eks. Fra 1847 til 1890 blev
der revet henimod 80 stavekirker, hvoraf over halvparten i
aarene 1859 til 1869. Særlig var det kvinderne som fandt
de gamle kirker stygge og smaa. Ibsen var, som «Brand»
viser, ä jour ogsaa med denne bevægelse, og benylted den
mesterlig.
Ibsens syn paa folkeliv og folketradition staar i fuld
samklang med hans forhold til norsk patriotisme. Som
allerede antydet, var tendensen i norsk kunst som i norsk
videnskab, især historie- og sprogforskning, styrkende for
nationalitetsfølelsen. Det er en bekjendt sag at Ibsen førte
en mangeaarig og tildels hidsig kamp mod overgreb af dansk
smag, f. eks. danske bearbeidelser af Shakespeare (X 385,
dec. 1857), dansk sprog, dansk skuespilkunst, men især dansk
tyskeri (sml. Maageskrig X 561, januar 1859, og X 504 ff.
juni 1865). Saaledes blev hans oprigtige og grundhæderlige
skandinavisme modificeret og reguleret af nationalitetsfølelsen,
lige indtil kampaarets hede opløste alle betænkeligheders
taager. Det er en misforstaaelse at tro at Ibsen aldrig har
git udtryk for patriotiske stemninger. Der foreligger fra hans
1 Sml. Hans Brix i Det Ny Aarhundrede for feb. 1908.
2v Koht i en forelæsning.
630
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
