Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Nogle er samlet af Karl Larsen i hans ep. Brand s. 239 ff.
H. Eitrem.
Miincheneropholdet tinder Ibsens Boswell mesteren fordybet
i en bog som ved nærmere eftersyn viste sig at være Volrath
Vogts «Det hellige land».
En mere etisk-intellektuel form af denne aandelige be
vægelse var den vilje-vækkelse som gik over landet. Ogsaa
denne var almeneuropæisk, og havde forplantet sig hidop,
hvor den bl. a. blev næret af Kierkegaards liv og forfatter
virksomhed. Man har utallige beviser paa at Kierkegaard
øved en mægtig indflydelse i vort land, især blandt den
akademiske ungdom 1, og den skulde faa en særegen betydning
for Ibsen, som ærlig drog konsekvenserne og forsøgte at leve
derefter.
Set ud fra danske forudsætninger er det naturligt at
Brand maatte ta sig ud som en Kierkegaard. Det var da
ogsaa danske kritikere ved bogens fremkomst enige om, og
de har stillet sig skeptiske ligeoverfor Ibsens oplysninger om
forholdet. Naar alt kommer til alt, er dette forhold ikke
vanskeligt at bestemme, da Ibsen seiv med al ønskelig tydelig
hed har udtalt sig derom kort efter digtets offentliggjørelse,
mens han endnu var varm af arbeidet. «Jeg må i sand
hedens navn sige,» skriver han til Hegel 9. juni 1866, «at det
ikke egentlig forholder sig, som af Helveg forudsat, at det
netop skulde være S. Kierkegaard, der nærmest havde ståt
for mig som stof eller lignende; sagen er at fremstillingen af
et liv, der har idéforholdets gjennemførelse til sigtepunkt,
vil altid komme til paa visse punkter at falde sammen med
S. Kierkegaards.»
De to omtalte arter af vækkelse den religiøse idealisme
og den etiske idealisme, hengivelsen til frelsen og viljens
staalsætning er sammenfattet i «Brand», en kontamination
som har git viljens apoteose høihed, men skadet kunst
verkets klarhed.
Som man ser, har Ibsen i større eller mindre grad været
med i alle de idealistiske strømninger i hin materialismens tid
fra 1850 til 1864 maaske med undtagelse af den maade
holdsbevægelse som dengang berused mange; den har ikke
636
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
