Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Politiske betragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
imdlertid lindes, at i virkeligheden var det for en stor del
mere en tillempning av tidligere forhold end hvad der kan
kaldes en omkalfatring, som fandt sted. Den suverænitet,
som i teorien tillaa den personlige konge, udøvedes faktisk
af et hierarki med afgjørende indilydelse. Embedsmændene
her i landet omkring grundlovens tid var en magt, en stat i
staten. De dannede et virkeligt aristokrati med liberale an
skuelser og i mange ting fordomsfrit blik paa forholdene.
Havde de vedblevet som de begyndte, havde de magtet at være
landets frelse i de vanskelige tider, havde de havt evne og
overlegenhed til at forståa udviklingens stigende krav, havde
de evnet at være hvad de gav sig ud for at være, det intel
ligente parti, aristokratiet i ordets videste forstand, kultu
rens og aandslivets bærere, toleransens talsmænd og bornert
hedens uforfærdede modstandere, vilde embedsstanden den dag
idag have kunnet hævde den stilling i vort politiske liv, der
gjennem dens politiske traditioner var den betroet. Men
den sv eg sine traditioner det er sagen.
Med embedsstandens liberalisme var det snart forbi,
meget snart endogsaa. Den begyndte allerede at fordunste
omkring 30-aarene, med det samme embedmændene merkede,
at bønderne ikke var tilsinds saa aldeles übetinget at benytte
sin stemmeret efter grnndloven netop paa den maade, som
embedsmændene likte. Og gjennem de paafølgende men
neskealdre øgedes med enkelte pusterum embedsmæn
denes iltre stemning ligeoverfor den voksende demokratiske
bevægelse, indtil toppunktet naaedes i tiden før rigsretten.
Det var ikke for ingenting at bureaukratiet var aristokratiets
arvtager. Ligeoverfor den stadig stigende opposition mod
departementalpolitiken stillede dens tilhængerskare sig strid og
umedgjørlig til det yderste. Med en trods og en hidsighed,
som modgang og stadig brudte illusioner gjorde bitrere for
hver dag, holdt man fast som et dogme, at udenfor
regjeringens kredse og presse eksisterede der ikke «menings
berettiget» opinion i landet. Alle anderledes tænkende var
enten ignoranter, skakkjørte eller opviglere, som man under
paaberaab af samfundets vel ansaa sig berettiget til at for
følge med alle de midler, man havde under hænde. Man slog
embedsporten ilaas for dem, man stængte dem overalt, hvor
man kunde, ude fra deltagelse i det offentlige liv, man haanede
664
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
