Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Nationalitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moltke Moe.
gene er jo netop den, at den fører med sig en større utvik
ling av dem, en rikere utfoldelse.
Men det er da heller ikke det Aasen fremhæver, som
indvendingen gaar ut paa. I virkeligheten indebærer den
noget andet; der er en sand kjerne i den. Der hvor kul
turen, som hos os, gjennem hundredaar paa hundredaar har
hat et fremmed sprog til sit medium la det være saa for
staaelig og saa nær beslegtet det vil —, og hvor dette sprog
er knyttet til folkets høiere dannelse, til de mest utvikledes
kreds, der ligger det i saken selv, at enhver oparbeidelse av
det gamle nationale men udyrkede sprog nødvendigvis maa
medføre ikke bare en ulidelig gnissing, men ogsaa et like
frem tap. Og særlig vil det gaa ut over dannelsens fineste
skud, dens blomst, ut over det skjæreste i kunsten, det skar
pest tænkte i videnskapen. Det sier sig, med en smule efter
tanke, selv.
For saa vidt er der en uomtvistelig sandhet i indvendingen.
Og heri vilde ligge noget overordentlig alvorlig, et
væsentlig aandstap, som kunde skræmme nogen hver
tilbake, hvis der virkelig var tale om et sprog b y 11 e, et
bytte av maalform over hele linjen, paa én gang, om det
som Botten-Hansen under den første maalstrid i 50-aarene
kaldte «et stolt Riddersprang». Men et slikt «Riddersprang»
er bare en lufthildring, et fantom. Nu gives der knapt
nogen maalmand længer som haaber eller tror paa et slikt
sprang over i et fuldnorsk maal med én gang; der kan nok
være én og anden endnu som skriver slik eller taler slik,
men kommer man ind paa ham, saa viser det sig altid, at
det mest er for at holde sit ideal høit og sit kampmod varmt.
Denne fare, den dype, alvorlige fare ved optagelsen av lan
dets gamle, overvintrede tungemaal, den foreligger altsaa
ikke; hvor sterkt saa end tapet ellers kan komme til at gjøre
sig gjældende.
Men til tapet svarer paa den anden side ogsaa en vin
ding; der følger ogsaa fordele med. Det er likesaa visst,
at reisningen av det gamle udyrkede sprog vil gi et over
vældende tilskud av livskraft og blod, et tilskud, som ikke
bare kommer det nyreiste maal til gode, men i den ene
eller anden form ogsaa det bleke, blodfattige kultiverte
sprog. Og en gammel forfinet slegt trænger tilsig av nyt blod.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
