Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Nationalitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moltke Moe.
det av hudens porer, pore ved pore, et endeløst net over
hele vort land, fra Nordkap til Lindesnes, fra Tryssil til Stad.
Tror De ikke at der suges rikt og mangfoldig ind paa denne
vis? Ikke bare kundskap og lærdom, men fremfor alt til
egnelse, selvtænkning, kultur. Det er mangel paa kjendskap
til vort landsfolks liv, naar byerne altid fremstilles som de
eneste kulturformidlere i ældre og i nyere tid.
Stil saa herimot op vor intelligens. I alle andre land
er det dannelsen, overklasserne, som er bæreren av det
nationale, den fødte verge for det, den som først træder i
skranken for det, som utløser nationalinstinkterne. Men
hos os —! Det har jo været vor ulykke baade i unions
politikken og i hele vort indre liv, at der ikke har været
vaaken, følsom kontakt mellem folket og dem som var født
til maalsmænd for nationen, alt-altfor litet av samsyn og
samfølelse; det var jevnlig som om der ikke løp nogen navle
streng mellem dem. Dette har ingenting med forskjellig
utspring at gjøre, med raceforskjel eller nationalitetsforskjel,
med kolonistsamfund, eller hvad man nu har kaldt det. Al
slik tale er bare misvisende, ikke andet end uansvarlige
tankefloker. Grunden, den store hovedgrund, er at nationens
to deler har hentet sin næring fra rent forskjellige kilder,
intelligensen i alt overveiende grad fra fremmede kultur
opkommer.
Det var i mine øine et betænkelig, et høist tvilsomt
skridt, det som statsmyndigheterne tok ifjor, da de krævde
plads for en videregaaende landsmaalsundervisning i den
høiere skole, med stil til artium. Allerede de pædagogiske
betænkeligheter er sikkerlig større og vanskeligere at vinde
bugt med, end baade maalmændene og den lovgivende myn
dighet gjorde sig rede for. Jeg for min del tok ordet for en
anden fremgangsmaate, lovbud om tvungen prøve i lands
maal og folkemaalene for alle som tar embedseksamen.
Deres sprogfølelse er nemlig fæstnet, for dem har vi
lærere, og der kan ikke tvistes om, at de som vil bli
folkets tjenere, skal skjønne og kunne folkets maal. Men
like fuldt efter det jeg netop har utviklet, sa a meget er
altsaa dog visst, at det grundsyn som ledet til stortingets
beslutning, det er rigtig. Beslutningen selv beklager jeg; jeg
holder den baade for en taktisk feil og for et overgrep, som
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>