Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Rythmisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Munthe.
krævede som den centraleste af alle fællesegenskaber den
rythmiske form i al kunst.
Da den nye tid kom med naturvidenskaberne og det
konkrete syn paa alting, saa virkede det ogsaa paa kunsten.
Billed- og digtekunsten fik hver den prosaform som de senere
har beholdt. Vi ved at evnen til naturgiengivelse fandtes selv
i de ældste tider vi kjender, men alle udgravninger taler mod
at dette blev regnet for kunst. Naturalismen kom som rime
lig var først i portrætkunsten og senere som den eneste bru
gelige form for grækernes kunst med legemsskjønhed som
fælles motiv.
Endnu senere blev prosaformen optaget i digtekunsten.
Men vi maa lægge mærke til, at medens billedkunsten nu er
flyttet helt ud af sin oprindelige kunstform, saa er den ryth
miske form i digtekunsten beholdt som en sidelinie, hvis be
rettigelse og anvendelse vi alle forstaar og erkjender.
At musik og arkitektur aldrig har faaet nogen lignende
udvidelse, men trives vel og ser hele sin udvikling i den
rythmisk-konstruktive udtryksform, finder vi selvfølgelig, me
dens det seet med vor tids syn paa billedkunst burde forundre
os ialfald hvad musiken angaar; thi den staar som en
ligesaa fri kunst og i forhold og forpligtelse til øret, lyd og
naturiagttagelse ganske analogt med billedkunstens forhold til
øie, syn og naturiagttagelse.
Naar vi staar foran en kathedral eller sidder paa en
konsert, saa nyder vi gjennem de evner ethvert kultiveret
menneske har for den rythmiske udtryksmaade i kunst, og
vi forlanger aldrig at se det som kunstneren har faaet sit
indtryk paa, eller det som har grebet ham. Gjorde vi det,
vilde vi forlange naturgiengivelse, thi al kunst har med sans
ning at gjøre, og alle vore forestillinger bunder i natur.
Vi nyder vist musik paa forskjellig maade, men altid i
den gode bygning og den klare form, som dér altid ligger
langt fra det emne den er bygget over. Vi søger i musik
blot det eneste som en kunstner kan give, nemlig kunstne
rens personlige følelse og stemningsudtryk. En komponist
kan gjerne faa motivet til en sonate paa en spadsertur, men
vi forlanger slet ikke at hans musik skal fortælle om hans
tur, men om hans glæde eller sorg sammen med naturen.
Der sker altid en transformation af det stof en kunstner be-
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
