Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Fra positiv til fri religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finn Nyquist.
eneste speciel livsform har sin egen forunderlige mening.
Hvilken? Ja, det fatter jeg- ikke med min indskrænkede
menneskeforstand, men en dyb, ufattelig mening har det
alt, derom er jeg fuldt og fast overbevist. Fra led til led,
fra slegt til slegt er erfaringer gjort, nye erfaringer, som ved
arv er forplantet nedover, indtil vi nu staar der selv som
endelige arvtagere af al den lange forudgaaende erfaring.
Men mening findes der visselig fuldt saa vel i alle de andre
led i kjeden, som i vort eget, det foreløbig sidste og høieste.
Hvad vi har at gjøre, er ikke at skille os ud, men selv at
ta plads i den lange kjede, understøtte livet i dets arbeide
med at udforme og forbedre det ofte übekvemme og tung
vindte materiale, hjælpe det i dets trang til stadig at naa
videre fremad, til mere og mere fuldkomne livsformer.
Den religiøse idé, som har faaet sit billedlige udtryk i
sagnene om en guddommelig guldalder og et syndefald, er
grundet paa nogle almenmenneskelige erfaringer, erfaringer
om den disharmoni, som er mellem livet, det virkelige liv,
og det ideal, vi føler i vort indre. Men det, at aanden, det
guddommelige i os, udviklingstrangen, vor ideelle længsel og
higen stadig stiger høiere, end vort kjød, vor fysiske natur
magter at følge, kan nok skabe en religiøs følelse af dis
harmoni, kald det gjerne for den sags skyld synd, men
det kan dog aldrig i evighed bli til nogen skyld, som
maa sones.
Forsoningstanken er ikke mere aktuel. Jesus har sin
betydning for os ikke som sonende eller frelsende offer, men
ene og alene ved sin egen ophøiede religion, sit rene guds
begreb og sit ideelle forbillede. Det eneste, som ved Jesn
religion virker fremmed for et helt moderne syn paa til
værelsen, er hans betragtning af guddommen som et person
ligt og vilkaarligt forsyn, som en fader, der ved bøn og spe
ciel henvendelse kan bli paavirket i vor favør. Vi ser paa
den ydre tilværelse som en altomfattende, undtagelsesløs
kausalsammenhæng, hvor alt, som sker, indtræder absolut
og strengt nødvendigt. Der er intet spillerum for et vilkaar
ligt forsyn. Dets tanke og vilje er engang for alle givet i de
übrødelige naturlove, som ingen undtagelse kjender. Selv er
vi ogsaa som fænomen i rum og tid rammet ind i den
samme urokkelige nødvendighed, og alligevel har vi en
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
