Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Fra positiv til fri religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra positiv til fri religion.
ham lovsange, dyrke ham. Alt, hvad der i religionen lindes
af ku 11 us, er ikke andet end en saadan kildring af de gud
dommen tillagte menneskelige følelser. Tidligere udgjorde
ritualet gudstjenestens alfa og omega, og endnu i den
moderne kirke indtar det en ganske dominerende plads. Men
guddommen er ikke længere den gamle nøieregnende herre,
der forlanger, at enhver henvendelse til ham skal finde sted
efter en bestemt etikette med bestemt foreskrevne rituelle
bønner, som blot presterne er indviede i. Det naive billede
af en ærværdig Gud fader med langt skjeg oppe i skyerne
er afbleget af tiden. Han er bleven hjemløs, eller rettere
sagt han er flyttet fra skyhimmelen ned i den ideelle
himmel hos os selv. Gud er overalt rundt om os og
inde i os. Vi behøver ikke at gaa i kirke for at finde ham,
eller forat han skal finde os. Den eneste gudstjeneste, som
er af nogen værdi, er vort ideelle virke i det daglige liv.
Det er ikke ved kirkegang, salmesang og rituelle bønner, vi
tjener Guden i os og o m os, men ved vort liv, ved den
maade, hvorpaa vi bruger vore evner. Naar vi handler saa
ledes, som vi føler, er ret og rigtigt, efter hvad vi kalder vor
samvittighed, gjør livet rigt for os selv og andre, da tjener
vi ogsaa bedst idealguden i vort indre.
Vi gjør det uden de kristnes tanke paa nogen hinsidig
løn eller straf, men simpelthen fordi vi maa det, fordi vi
forstaar, at naar vi ikke handler efter denne vor moralske
maalestok, føler vi os ulykkelige, i indre disharmoni og splid
med selve grundvæsenet i os selv. Handlingen har sin til
strækkelige løn og straf i sig selv. Hvad der ligger hinsides,
hag døden, er og vil altid vedbli at være ukjendt for ethvert
menneske paa jorden. Hvilken rolle vi kan komme til at
spille i det værdiernes rige, som vi tror, danner ligesom
mening og undergrund for hele jordtilværelsen; om det blir
med delvis bevaring af det personlige jeg, eller jeg’et kommer
til at forsvinde og gaa op i en høiere, for os ufattelig enhed,
det kan vi ikke vide, men det behøver vi heldigvis heller
ikke at befatte os med. Her har vi blot vort jordliv at ordne
med, sørge for, at det blir saa rigt som mulig, maalt med
vort eget ideale maal. For dem, der er vant til at ha gud
dommen staaende over sig med de paradisiske laurbær i den
ene haand og helvedesriset i den anden, kan overgangen til
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
