Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Norsk kunstskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk kunstskole.
patriot for at føle sig pinlig berørt, hvis man da ikke har
det nationale snit i linsen. Jeg husker Norges afdelinger
paa udstillingen 1893 i Chicago, især industriafdelingen; den
var stor, men noget saa tarveligt og smagsforladt som disse
«nationale» hvide bordvægge med de røde og blaa stafferinger
saa jeg ingensteds; og dog var interiøret værre. Arrangemen
tet var saa mislykket, at det hele virkede som en skrabbod
basar, trods de mange udmerkede gjenstande, afdelingen inde
holdt. At dette resultat ikke var noget tilfælde, beviser vor
deltagelse i de senere verdensudstillinger. De har kun været
gjentagelser og variationer af samme magtesløshed overfor op
gaven. Saadan maa det blive: Evnen til ved indre harmoni at
frembringe den lødige helhedsvirkning fordrer hos et folk
ganske anden basis end bonderosen med dens attributer og
brudstykker af europæiske døgnstrømninger; hverken enkelt
vis eller i forening magter de at give det her fornødne skelet.
Men alle lande faar jo de reglementerede medaljer, og saa
soler vi os i national selvbevidsthed, og udstillingens ledere
faar sine velfortjente St. Olavs baand. I Kina vilde de kanske
faa sin silkesnor.
Det lader sig heller ikke negte, at overmaade meget af
vor færdige industri især kanske den smaa industri er
saa kluntet og unet, at selv folk med nationalsnittet i
linsen kun raader sin ven til at kjøbe norske varer, men
selv tager det importerede.
I midten af syttiaarene gjorde man første gang et forsøg
paa at skaffe norsk kunst et fast punkt indenfor landets
grænser. En kommission, hvori professorerne Lorentz Dietrich
son og Hans Gude deltog, indleverede forslag om udvidelse
af «kunst- og haandverksskolens lokaler, hvorved der i al
beskedenhed kunde ydes plads for et akademi for bildende
kunst».
Byens haandverksmestre og industridrivende modsatte
sig imidlertid bestemt, at kunsten skulde ydes husly inden
for skolens vægge. Til gjengjæld skulde ordet «kunst» faa
staa foran paa skiltet udenfor, for at pynte op, som en af
disse haandverksmestre udtrykte sig.
Siden den tid er der indsendt flere lignende forslag, fra
organiserede kunstnere, fra yngre arkitekters forening, og fra
enkelte personer; men kirkedepartemententet har ladet dem
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
