Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Norsk kunstskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk kunstskole.
tionalisme og anden høirøstet tversikkerhed rodløs selv
af opfatning. Men ogsaa fordi den norske kunstner, der
drager ud, er blevet indbildt, at han tilhører et foregangsfolk
paa alle omraader, giver han saa meget trøstigere det grun
dige studium paa baaden og griber det mere behagelige, nem
lig det sidste moderne paa tapetet. Og her har man de
saakaldte «frie skoler». Disse skoler er ganske sikre barometre
for døgnets modestrømninger; der gives undtagelser, men
i almindelighed burde ordet «fri» helst ombyttes med ordet
humbug. Der hvor korrekturen ikke er rent «pro forma»,
er disse skoler meget mere doktrinære end de offentlige aka
demier; forskjellen er kun, at «de frie» veksler tro og lære
fra aar til aar, mens akademiernes doktriner er bygget paa
aarhLindreders erfaring. De frie skoler anviser benveie til
kunsten, konstruerer recepter for originalitet o. s. v. Kun
det væsentlige gaaes udenom; thi for dette findes hverken
recepter eller benveie. De fleste «frie skoler» i Tyskland
der er det jo værst er for tiden ret og slet daarekister.
De norske kunstnere anvender gjerne sit stipendium ved
de frie skoler i Paris; de smaa stipendier, hvis statuter udtryk
kelig siger, at de skal anvendes her i landet, anvendes alle i
Kjøbenhavn ; her er jo ingen adgang til at øve kunstneriske
studier. Der har ikke manglet paa advarsler for faren vi
løber, ved denne gaaen op i andre landes kunst; thi det
gjør vi trods alt. Men vi har freidig overset dette og værget
os med at kalde ethvert udslag af europæiske kunststrøm
ninger, som kom hid, lidt tilkluntet og i formind
sket maal, for udslag af norsk genialitet. Følgerne ei\
at motiverne opløses i mindre og mindre fragmenter ; for
komposition, form, indhold og stoffets behandling har kun
sten frigjort sig, saa vi staar snart magtesløse overfor enhver
opgave, der fordrer dygtighed og virkelig teknik. Kun i ko
lorit staar vi høit; men indtræder der ikke en sund og sterk
reaktion, der kan give ærlighed frit leide i kunsten, saa er
det kun et tidsspørgsmaal, naar fremskridtet ogsaa fordrer far
ven ekskluderet. Ved hvilket præparat man da skal fæste de
taagede talemaader til lærredet, vil «udviklingen» vise.
Renæssancens kunst hvilede paa en bred alsidig basis og
stod i umiddelbar forbindelse med haandverk og industri.
Nu har kunsten sterk tilbøielighed til at opløse sig i speciali-
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
