Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Professor Aschehoug. Mindetale i studentersamfundet 23de januar 1909
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Bredo Morgenstierne.
hænger af forholdsvalgssystemet, for ikke at tale om hans
mange reformkrav paa den almindelige lovgivnings og øko
nomiens omraader.
Hovednerven i hans opfatning af samfundet og dets
velfærd var liberalismen, som den formede sig i anden og
tredie fjerdedel af det 19de aarhundrede. Han var politisk
som øknomisk frihandelsmand. Friheden var for ham som
for den tids liberale i det hele den borgerlige frihed, friheden
for i utrængsmaal at blive paatvunget andres vilje, medens
friheden for vor tids demokrater og socialdemokrater mere for
toner sig som en politisk frihed, en frihed til selv at være
med at lovgive, altsaa paatvinge andre sin vilje. Men var
han i sin dybeste sympathi frihedsmand, saa var han ingen
doktrinær frihedsmand, ligesom overhovedet det doktrinære,
det fastgroede og forbenede laa fjernt fra hans væsen. Han
forstod fuldt vel at vurdere samfundshensynene ved siden af
de individuelle, ja, selv protektionisme og socialisme kunde
han ikke blot omhyggelig og uhildet prøve, men ogsaa til
kjende en relativ berettigelse. Han var i det hele som prak
tisk politiker meget af en opportunist og som videnskabmand
eklektiker, bandt sig ikke til nogen enkelt bestemt skole eller
retning, men søgte om mulig at naa sandheden gjennem en
sammenstilling og kombination af de forskjellige synsmaader.
Som videnskabsmand var han mere ordnende, kritisk
belysende, viderebyggende end helt nyskabende. Ingen helt
ny eller selvstændig synsmaade vil vel hverken paa stats
rettens eller socialøkonomiens omraade komme til at bære
hans navn. Og dog var de hovedverker, han skabte, viden
skabelige bedrifter af høi rang. Og hvorledes skulde viden
skaben overhovedet kunne gaa fremad, hvis ikke overalt det
ordnende, udfyldende, sammenfattende arbeide fulgte i sporet
af de ofte uklare og kun halvt rigtige tankeglimt, som trænger
bearbeidelse for helt at nyttiggjøres for det videnskabelige
fremskridt. Trænges der aandsoverlegenhed til at udkaste
nye tankefrø, saa kræves der ikke mindre en ganske vist
anden, men ikke ringere art af aandsoverlegenhed til at ind
høste deres frugter, skille skal fra kjerne og indordne alle
tankefragmenter paa sin rette plads i helhedsbilledet.
Og i denne henseende har Aschehoug i en række grund
læggende verker ydet det beundringsværdige.
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
