Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Abraham Lincoln. Et hundredaarsminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Født 12te februar 1809 i Hardin distrikt, Kentucky.
Utdannelse mangelfuld.
Livsstilling sakfører.
Halvdan Kont.
med det frie arbeide og syden med det ufrie betegnet to saa
avvikende utviklingslinjer, at de aldrig syntes at kunne møtes.
Motsætningen vokste, sammen med landet selv. Efterhvert
som folket bredte sig vestover, opstod der en kappestrid mel
lem de frie og de ufrie stater om hvem som kunde lægge
det nye land under sig, en kappestrid hvor norden med
sin ekspansive industri mer og mer maatte faa overtaket over
syden med sin mere konservative plantagedrift. I 1820 kom
der i stand et kompromis, som fastslog en bestemt grænse
mellem frit og ufrit arbeide i de nye territorier; men i
40-aarene tvang det frie arbeide sig seirende frem ogsaa
søndenfor denne grænse, og da var det at Douglas i 1854
drev igjennem i kongressen, at det geografiske kompromis
blev avløst av en erklæring om folkets egen suverænitet i alle
stater og territorier til selv at anerkjende eller utelukke sla
veriet. Dette syntes at være et godt demokratisk princip;
men netop i territorierne, hvor det først og fremst skulde
komme til anvendelse, blev det faktisk sat ut av kraft ved
en høiesteretsdom av 1857, hvorefter en slave ikke ophørte
at være slave, selv om hans herre flyttet med ham til et frit
territorium. Avgjørelsen vakte den voldsomste forbitrelse
blandt slaverimotstanderne; men det var Lincoln som slog
det store slag imot den nye teori og viste veien ut av
uføret.
Han var endda bare en obskur sakfører i Illinois, da
han mot sine venners raad utfordret Douglas til poli
tisk tvekamp. Han hadde været medlem av kongressen
1848—1850, og han hadde spillet en rolle ved dannelsen av
det nye «republikanske» parti i 1856, hvor alle de forskjellige
fraktioner av slaverimotstandere samlet sig; den tale han
holdt ved programmets vedtagelse, var av slik betagende
kraft, at selve reporterne glemte at referere, og fraktionerne
glemte sine indbyrdes uenigheter. Men da han i 1858, like
før han kastet sig ind i den kamp som skulde gjøre ham til
nationens fører, sendte oplysninger om sig selv til et biogra
fisk samleværk, kom hans «record» ikke til at indeholde
mere end dette:
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
