Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Abraham Lincoln. Et hundredaarsminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
ved denne vending at ha bragt tilhørernes sympati over paa
sin side, formulerte Lincoln sine motspørsmaal, og det ene
av dem samlet hele situationen i én sætning: «Kan folket i
et territorium paa nogen lovlig maate mot nogen borgers
ønske utelukke slaveriet fra sit omraade forut for dannelsen
av en stats-konstitution?»
Lincolns politiske venner hadde paa det indstændigste
raadd ham fra at stille dette spørsmaal. De forutsaa at
Douglas vilde svare ja paa det og derved vinde den tilslut
ning hos sine vælgere, at hans seier ved senatsvalget vilde
være sikker. Men Lincoln kjæmpet for længere maal. Han
svarte, at Douglas nok vilde bli senator; men og det
skulde snart vise sig hvor rigtig spaadommen var han
vilde aldrig kunne bli de Forenede Staters præsident.
Douglas svarte som man hadde ventet. Han erklærte, at
befolkningen i et territorium kunde la være at vedta slike
love som gjorde det muligt at gjennemføre høiesteretsdom
men av 1857. Det var let for Lincoln at peke paa at Douglas
saaledes opfordret til omgaaelse av loven. Men hovedsaken
var at Douglas ved dette svar som ganske rigtig gav ham
pladsen i senatet støtte sørstat-demokraterne fra sig og
derved forspildte deres understøttelse ved næste præsident
valg.
Debatterne mellem Douglas og Lincoln vakte opsigt over
hele landet. Lincoln utviklet paa disse møter den veltalen
het som fra nu av blev karakteristisk for ham. Hans ven
ner klaget over at han ikke nok appellerte til tilhørernes
følelser og til deres sans for humor; men han svarte, at nu
var det ikke tider for spøk. Han bare tænkte paa at klare
op i det store emne han hadde for sig, og hans bestræbelse
gik ut paa at finde og fremstille saa enkelt som mulig de
grunde som den rigtige slutning maatte bygge paa. Derfor
har disse indlæg den dag idag slik en mærkelig kraft i sig;
de er baaret frem av en hensynsløs sandhetskjærlighet og av
en evne til følgestreng, overbevisende tænkning, som gjør
dem til levende mesterværker.
Og disse debatter gjorde Lincoln til republikanernes
præsidentkandidat i 1860, i konkurranse med mænd som i
aarrækker hadde havt ledende stillinger i landets og partiets
politik. Mot ham opstillet demokraterne Douglas; men par-
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
