Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Abraham Lincoln. Et hundredaarsminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abraham Lincoln.
tiets sydlige fløi skilte sig ut og stemte paa sin egen kandi
dat, og følgen var at Lincoln fik flertal i valgmandsforsam
lingen, uagtet han ikke opnaadde saa meget som to femte
deler av de avgivne vælgerstemmer, ja ikke engang vandt
absolut flertal i nordstaterne alene. Det at han saaledes kom
frem som en mindretals-repræsentant, maatte gjøre hans
stilling overordentlig vanskelig, dobbelt vanskelig fordi
hans opgave netop blev at skulle samle nationen.
Der er tegn som tyder paa at sørstaternes ledere hadde
planlagt at sprænge unionen, allerede før præsidentvalget
foregik. Det maatte være med fuld bevissthet om at de der
ved spillet republikanerne seieren i hænde, at de ved valget
sprængte det demokratiske parti, og de viste saaledes at de
sandet i sit hjerte det som Lincoln hadde sagt, at et ind
byrdes uenigt hus ikke kunde staa. Ikke før var valget av
gjort, før de gav sig til at melde sine stater ut av unionen,
den ene efter den andre, og da Lincoln fire maaneder efter,
den 4de mars 1861, tiltraadte som præsident, stod han alle
rede overfor det fuldbyrdede faktum, at sørstaterne hadde
organiseret sig i en selvstændig konføderation.
Jeg skal ikke her ta op til drøftelse det store og vanske
lige spørsmaal, om nordstaterne virkelig hadde nogen mo
ralsk ret til at tvinge sørstaterne tilbake i unionen, og om
de derved skadet eller gagnet den naturlige utvikling. I et
hvert fald var det en stor og skjæbnesvanger avgjørelse som
de her hadde i sin haand, og det maa straks siges at det var
Lincoln sakføreren fra vesten som ingen egentlig ventet
sig nogen selvstændig beslutning av det var han som paa
eget ansvar tok avgjørelsen. Der var fuldt av dem, baade
blandt republikanerne og endda mere blandt nordstatsdemo
kraterne, som tydelig forkyndte, at sørstaterne hadde samme
ret til at erklære sin uavhængighet som selve kolonierne
hadde havt overfor England i 177G. Og Lincoln selv hadde
i 1848 i anledning av Texas’s løsrivelse fra Mexico uttalt i
kongressen, at enhver nation eller del av en nation som
vilde og kunde gjøre revolution og sætte op sin egen regje
ring, hadde fuld ret dertil. Men følelsen av den nationale
sammenhæng blev dog den seirende hos ham. I øststaterne,
hvor endda minderne om revolutionen levde, var det natur
ligt at forestillingen om de enkelte staters særlige individua-
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>