Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Abraham Lincoln. Et hundredaarsminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Samtiden. 1909.
Abraham Lincoln.
personlig tok ledelsen og ansvaret. Han hadde store indre
og ytre vanskeligheter at kjæmpe med. Alle embeder var fra
den foregaaende administration fyldt med demokrater, hvis
lojalitet han ikke kunde stole paa. Soldater og officerer
skulde reises i et land som minst av alt var organisert for
krig, og utenfor landets grænser stod skadefroe magter som
bare ventet paa en leilighet til at anerkjende de konføde
rerte staters selvstændighet. Alle disse vanskeligheter blev
overvundet, og det først og fremst ved Lincolns taalmodige,
maalbevisste energi.
Han hadde i sin regjering samlet en række av sit partis
mest fremstaaende mænd, deriblandt sine vigtigste konkur
renter til præsidentværdigheten, og de hadde trodd de skulde
bli de virkelig styrende. Men de laa stadig i indbyrdes fiend
skap og rivalisering, og det blev Lincolns stærke haand som
holdt dem sammen i politisk enhet. Han lot dem fremsætte
sine meninger; men i alle vigtige spørsmaal tok han selv
den avgjørende beslutning. Ogsaa overfor kongressen satte
han sin personlige vilje ind, og brukte endog sit veto i de
betydningsfuldeste saker. Han følte saa stærkt sit ansvar i
den farlige nationale krise, at han ikke kunde dele det med
nogen. Og selv om hans avgjørelser ofte i øieblikket vakte
misnøie, vandt de dog anerkjendelse efterhvert. Sin smukke
ste triumf feiret hans politik i forholdet til de vaklende
stater paa grænsen; ved sin forsonlige og retsindige optræden
lykkedes det ham at holde dem fast indenfor unionen og
saaledes gi denne den overlegenhed i folkemagt og økonomisk
styrke, som tilslut gav nordstaterne seieren.
Han fik opleve den vældige kamps utfald. Den 4de april
18()5 kunde han holde sit indtog i de konføderertes hovedstad
et indtog næsten uten følge og uten enhver prunk —, og
den 9de april overgav deres hær sig. Men den 14de april
blev han myrdet i teatret i Washington av en fanatisk skue
spiller. Han hadde været sin nations fører ien tragisk krise;
han hadde med heltemod baaret ansvaret for folkets lidelser,
hvor tungt det saa havde trykket paa hans sind. Nu faldt
han selv som tragediens siste offer.
De opgaver som endda stod igjen, var slet ikke de let
teste, og de blev ikke altid løst i Lincolns aand. Han hadde
anvist en personlighetens politik som paa vigtige punkter
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
