Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogforholdene i Norge.
læse de nyere Flamske forfattere, endog de bedste prosaister
i dette slegtled enten røber de sig som Flamlændere ved
en smaating, som avvikende bruk av dan og toen, eller ved
sit uhollandske ordforraad. Det at disse forfattere nu i sin
skrivebruk følger den samme regierede retskrivning som Hol
lænderne, har intet at si imot ordforraadet. Jeg sætter den
yngste skole utenfor; og med fuld grund. Ti de yngre
sprogpartikularister antar ikke længre de ældres sprognorm,
Hollandsken, om de end kanske ikke selv er sig det be
visst. Dog endnu meget mer end i litteraturen (hvor
tydelig ogsaa dér det avvikende talte sprog stundom træder
i forgrunden, f. eks. i novellen) merker man forskjellen i
uttalen, fremfor alt i intonationen. Bare at man her igjen
ikke maa dømme efter enkelte utvalgte, som har lært sig
Hollandsk sprogeiendommelighet like saa helt og fuldt som
de f. eks. har tilegnet sig Fransk eller Engelsk. Nei, man
maa tænke paa den store mængde av Flamlændere, paa alle
de fugler som kvidrer løs i sit eget morsmaal, slik som
nebbet er vokset paa dem, i Gent-maal, paa Vestflamsk, paa
Limburgsk, eller paa Antwerpensk.
Mangen en vil vel synes at denne indledning er lang og
ikke hører til saken, jeg vover dog at tro at den kan ha
sin nytte. For det er den samme feil, en lignende forveks
ling, som ligger til grund for den mening man saa ofte hører,
at det sprog som tales i Norge, egentlig er Dansk, eller
som denne mening næsten altid uttrykkes at Dansk og
Norsk er samme maal. Tillåter man sig nemlig at motsi
dette, saa blir en Dansk og en Norsk bok trukket frem ;
skrivemaaten billedet av sproget er i mange tilfælde
ikke synderlig forskjellig, eller det kan «forklares» med et:
«Nu ja, det er bare smaatterier», og støter man paa et Norsk
ord, saa er det «dialekt, like saa vel som man kan finde
dialekt i Danske bøker». Og denne forestilling møter man
ikke alene i Holland, hvor bøker av Bernt Lie utkommer
oversat «fra Dansk». Men man kan tilmed høre Dansker
paastaa det samme naturligvis helst slike som aldrig har
været i Norge og aldrig viet den Norsk de kan høre i Dan
mark, nogen opmerksomhet. Det er de som naar de
træffer Nordmænd i Danmark, holder dem for Svensker!
Og dog, for enhver som vil holde ørene aapne, er det
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
