Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogforholdene i Norge.
lærdomme, at det endnu i 1865 bare kjendte stænderrepræsen
tation. Unionsstriden skjøv kanske paa den ene side Norges
indre anliggender i bakgrunden; men netop denne strid ind
skjærpet ogsaa Nordmændene mer og mer hvor litet de
nationalt hadde vundet ved den teoretiske uavhængighet, og
striden maatte derfor, paa den anden side, av sig selv komme
til at lægge vegten paa den ytring av den nationale selv
stændighetstrang, som en saadan stræben næsten altid først
og fremst pleier at munde ut i : sproget.
I det 19de aarhundrede begynder derfor egentlig fornorsk
ningen av det officielle skriftsprog for fuldt alvor. Skrift
sproget med sit Danske ordforraad og sin Danske syntaks
hadde, som vi saa, fremkaldt et Norsk-Dansk talesprog i
enkelte centrer, og dette talemaal hadde her og der trængt ut
over sine oprindelige grænser. Et høist merkværdig vidnes
byrd fra 1806 laanerjegfra dr. Larsens bok; Tyskeren Haus
mann, som hadde gjort en «Reise durch Skandinavien», for
tæller, at Danskerne selv hævdet at man talte «bedre» Dansk
i Kristiania end i Danmark. Mindes man den tilvante fore
stilling, at skriftformen er den «gode» form, og taleformen
den «fordærvede», dersom den avviker fra skriften, saa vil
man være forberedt paa den utvilsomt rigtige forklaring dr.
Larsen gir: at dette utsagn gaar paa tilfælde som had, hvor
danskerne uttaler rf’en med en lyd som er temmelig lik th i
det Engelske with. For en Norsk var dette «bakvendt»,
Nordmanden uttaler skriveformen had overensstemmende
med sin vane omtrent som hat. Derfor indsaa man heller
ikke at man i Norge længer hadde at rette sig efter Dan
sken: ogsaa Norsk hadde sin ret, det kunde endog være
«bedre» end Dansk. Den norske uttale lov staar nærmere
skriftformen end det Danske low\ det Norske løb nærmere
end det Danske løw, osv. osv.
At Dansken derfor maa væk det er sprogpatrioternes
løsen i det sidste hundredaar; fra først av sjelden eller aldrig
uttalt, men altid følt.
Dansken maa væk, dette uttryk som løper mig i
pennen, lægger netop vegten paa det rette punkt, det som
det først syntes at komme an paa. Det Danske element
maatte fjernes fra Norsk-Dansken, som i sin egenskap av
skriftsprog, men ogsaa som talesprog, forekom de interesserede
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
