Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
* #
H. Logeman.
jeg for et par aar siden kom i berøring med, hørte jeg tale
om «halvtreds» istedenfor «femti». Jeg spurte forundret, om
han var Dansk, eller hvor han hadde denne form fra. Han
svarte at han hadde den fra skolen. Og han var ikke ældre
end omkring de 50. Da han gik i skole, lærte man endnu
den absolut unorske form.
Man ser saaledes at der indenfor Norsk-Dansk findes
forskjellige former, sideformer.
Like saa litet finder vi i riksmaalet (Dansk-Norsken)
nogen absolut enhet; langt derfra. Dansk-Norsken, den for
norskede Dansk, omfatter forskjellige grader av fornorskning.
En er tidligere end en anden kommet ind under skriftsprogets
nivellerende indflydelse, den ene paa grund av sin sociale
stilling mer end den anden. Alskens tilfældige omstændig
heter gjør, at den ene har mere føling med sin dialekt end
den anden. Og én som lever i Norge, snart her, snart der,
og saaledes er utsat for alle slags dialektindvirkninger, vil
naturligvis hurtigere komme til at tro om skriftsproget, at
siden det staar utenfor dialekterne, staar det ogsaa over dem.
Ti her maa jeg minde om at «Norsken», riksmaalet alt
saa, principielt like saa litet er et «færdigkultiveret» sprog,
som landsmaalet er det. Riksmaalet er naturligvis kommet
længer paa veien; det har været længer «under høvelen»,
under indflydelse av de forskjellige dialekt-talende og under
tilpasning til kulturen, og er derfor «glattere», d. v. s. mere
«dannet», mere kultiveret; men det staar endnu lykkeligvis
midt i tilblivelsens proces, og i den vil det bli staaende,
skal det ikke dø. I Norsk-Dansk er derimot ingen dialekt
forskjel at merke; det er da ogsaa et næsten helt utdød sprog,
gjengivelsen av en skriftform som nu ogsaa er død og begravet.
For det tredje har vi landsmaalet. Her staar saken
ganske anderledes. For saa vidt som dialekttalen træder
sterkt frem i landsmaalet, og dette som vi saa er et
merke paa livskraft, maa vi slutte at landsmaalet er spil
levende. Men vi har ogsaa set, at det er et aapent spørs
maal, om landsmaalet skal karakteriseres som et sprog
hvori dialekterne træder sterkt i forgrunden,
eller kanske som dialekter hvori sproget foreløbig
endnu er litet fremtrædende.
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
