Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogforholdene i Norge.
Den 19de februar 1907 vil i det Norske sprogs historie
for fremtiden komme til at indta en plads, som ikke er saa
rent ulik den som tilkommer den 7de juni 1905 i det Norske
folks historie. Den dag erklærte det Norske folk sig uav
hængig av Sverige ; den 19de februar 1907 erklærte det Norske
sprog sig uavhængig av Dansken.
Ti skjønt dette sprog faktisk alt længe hadde eksistert,
var det billede man officielt endnu stadig utgav for et portræt
av sproget, et falsum jeg kan ikke andet end stemple det
saa. Sproget var Norsk, skrivemaaten Dansk. Nordmændene,
selv de mest frisindede, var saa vant til dette, at de ikke saa
komikken i det. Paa en fremmed gjør jo slikt noget et ind
tryk, omtrent som om en mand vilde gi sin forlovede et
billede av sin far i hans unge dager, istedenfor sit eget: «Se
her, min kjære, det er min far. Slaa dig til taals med det
indtil videre, du ser at jeg ligner ham en del.» Den unge
dame maa ha adskillig fantasi for ikke at tale om andre
egenskaper —, hvis hun slaar sig til ro dermed.
Kirkedepartementet gav den 25de juni 1907 retskrivnings
regler for skole og undervisning i overensstemmelse med den
kgl. resolution av 19de februar, og den nye retskrivning blir nu
brukt i alle offentlige skriftstykker, ikke bare som før
stundom av en og anden privatmand i breve, mange aviser
har tat den i bruk, og forlæggerne begynder at trykke sine
bøker med den.
Én gang før har det nye Norge været i besiddelse av et
«eget sprog». I aaret 1814, da landet var skilt fra Danmark,
gik det jo ikke an at Nordmændene talte «Dansk» i det «selv
stændige» Norge. Derfor kaldte man Dansken simpelthen
«Norsk» et le tour était joué.
Rasmus Rask, det Danske sproggeni, hadde sin store for
nøielse av altid at tale om «det kongelige Norske sprog», som
Nordmændene hadde anskaffet sig.
Er det ikke et underlig spil av skjæbnen, at det maatte
være en Dansk prins som nu satte sit navn under retskriv
nings-resolutionen, hvorved den Danskhet som stod igjen,
blev officielt forvist fra Norge, og denne gang i virkeligheten?
Og det dreier sig her ikke om en simpel retskrivnings
seir, likesom den gang regjeringerne i Holland og i Belgien
besluttet at indføre de Vries og te Win k el, eller som nu
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
