Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenshandel og verdensfred.
til fri konkurranse, ved denne tid blev endog nøgterne for
retningsmænd og folk, som var vant til at regne med kjends
gjerninger, beruset af den tanke, at den frie verdenshandel og
den frie kappestrid mellem alle arbeidende nationer med nød
vendighed maatte føre fremover mod selve verdens-freden. Gjen
nem kontrakts-frihed og frihandel skulde kristendommens glade
budskab om fred paa jorden endelig engang virkeliggjøres.
En mand som kvækeren John Bright kunde glæde sig
ved den tanke, at han som driftig fabrikant og forretnings
mand virkede mod det samme store maal paa de seks uge
dage, som det, hvortil han nedbad en høiere magts bistand
paa den syvende dag.
Den størst mulige politiske og økonomiske frihed syntes
at staa i den dybeste samklang med kristendommens store
budskab og med næstekærlighedens moral. Den dristigste
handels-foretagsomhed, den høieste industrielle opfindsomhed
kunde gaa haand i haand med den største form af religiøs
og etisk ærgjerrighed. Aldrig har der vel iet stort arbeids
og handels-samfund været en høiere grad af kultur-harmoni
end blandt frihandelsmændene i England i tiden omkring
den første store verdensudstilling i London i 1851,
da den engelske frihandel og dens nye freds-drøm feirede
sin for alle tider mindeværdige fest i Crystal-paladset, den
gang i Hyde Park. Historikeren og politikeren Justin Mc-
Carthy har i det andet bind af sin «Nutidshistorie» (A History
of our Own Times) skildret denne merkelige første-mai-dag,
da udstillingen blev aabnet af den lykkelige unge dronning,
som bar selve seiersgudindens navn. Dronning Victoria har
selv fortalt (meddeler McCarthy), at hun aldrig ved nogen
gudstjeneste i en kirke havde følt sig gjennemstrømmet af en
saadan andagt, som da hun traadte ind i delte palads af glas
og jern, fra hvis tag alle nationers ilag vaiede, og hvor palmer
og blomster, billedstøtter og springvand og musik fra hun
dreder af instrumenter og menneskelige struber indbød til en
fest for den frie væddekamp mellem alle nationers arbeide
og kunst, en fest for verdens-freden og for et nyt vædde
legens forbund mellem alle jordens folk.
Vistnok var der dengang, som altid, nogle som gjønede
og gjorde nar af det hele, med vittighedsbladet Punch i
spidsen. Men indenfor den demokratiske frihed maa der jo
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
