- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
107

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Verdenshandel og verdensfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdenshandel og verdensfred.
stregede de gamle landegrænser, som nabokrige havde farvet
med rødt. Verdenshandelen gjorde alle lande til ét. Hvert
enkelt land arbeidede ikke mere for sig selv alene, men for
alle andre lande. Der var og er endnu store distrikter i
England, som næsten udelukkende arbeider for de tropiske
landes beboere, for at forsyne Hinduerne og den gule og
sorte race med billige redskaber og klær. Ved hjælp af
maskin-kraft kan en tolv aars fabrikpige i Lancashire aarlig
opklæde 1 200 mennesker i Orienten med bomuldsklær. Saa
fortæller statistikeren Mulhall i sin store Dictionary of Stati
stics. Engelske stenkul og amerikansk eller russisk jordolje
spreder drivkraft, lys og varme i verksteder og hjem rundt
alle verdenshaves kyster.
Aldrig har vel menneskene i den grad arbeidet, som i
den nye verdenshandels dage l. åldrig har de i den grad
hjulpet hinanden. Franskmændene har hjulpet Rusland med
laan af mange tusen millioner francs. Storbritannien har
laant alt i alt endda mere svimlende summer til alle jordens
folk eller anbragt dem i fremmede lande, kanske for tiden
henved 40 tusen millioner kroner ! lalfald har engelske stati
stikere beregnet, at Briterne aarlig modtar mindst 1 800 mil
lioner kroner og kanske adskillig mere i renter af penge,
som er nedlagt i fremmede lande.
Og renter er, eller kan være, en gavnlig ting, ogsaa for
laantagerne. Det havde allerede Jeremy Bentham bevist, lige
før begyndelsen af det nittende aarhundrede (Defence of
Usury, 1798), —i en overmaade beleilig stund. Nødvendig
heden af at svare renter gjør, at de laante penge maa an
vendes produktivt. Pengene maa gjøres frugtbare, saa de
formerer sig. Paa den maade har England ved at laane ud
driftskapital til nærsagt alle jordens folk egget dem til at ar
beide og gjøre arbeidet frugtbringende, som aldrig før.
Ogsaa vecl at falbyde alle slags varer, til billigere priser
end før, har især Hollænderne og Briterne, den nye verdens
handels ledende folk, lært alle folkeslag at sætte større pris
paa jordens gode ting. Handelen vækker kjøbelyst, voksende
behov, voksende appetit paa livets goder. Derigjennem ogsaa
1 I engelske fabriker arbeidede i begyndelsen af det 19de aarhundrede
mænd, kvinder og børn ofte over 12 timer, ja lige op til 14, 15 eller 16 timer
om dagen. Se W. Cunningham: The Growth of English Industry and Commerce.
107

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free