Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete Vullum: Forholdet til den gamle kunst. I anledning af Rolf Thommessens doktorafhandling - Forholdet til den gamle kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forholdet til den gamle kunst.
været, Michel Angelo, har i ydmyghed stridt med at opnaa
det uopnaaelige, og han som de andre, der prøvede dette,
opnaaede kun at vise, hvilke helt andre voldsomme kræfter
der var i bevægelse i deres tid, og hvor fjernt de var fra at
kunne gjenfrembringe antiken, og alligevel har den kimære
bestandig paa ny opdukkende fulgt menneskene gjennem
aarhundrederne næsten lige til vor tid.
Store historiske bevægelser har skudt disse forestillinger
tilside; i kunsten har naturen i lange tider været eneraadende,
og selv i Claude Lorrains klassiske skjønhed var det den
virkelige sol, der gjennemlyste den alligevel, da det kom
til historiens vældigste opgjør mellem fortid og fremtid, var
det det samme gjøglespil, der igjen tog herredømmet. I revo
lutionen er de levende kræfter sammenfiltret og sammen
slynget med den samme feiltagelse renæssancens feiltagelse,
under den tro tilintetgjorde de hinanden i fortvilelse og raseri
over ikke at kunne naa tilbage, og fra de sociale kampe strakte
dens virkning sig ind over kunsten. David steriliserede sine
levende udkast til de kolde elfenbensfigurer, hans billeder er
blevet under den samme stræben efter antiken, og fra de lærde
skoler og akademierne, hvor forestillingerne om oldtidens
gjenfødelse havde levet sit seige liv, brød nu lærdommen
frem og har mareredet mennesker gjennem lang tid næsten i
al bygningskunst og i masser af bombaste seiersgudinder og
personifikationer af germansk(!) nationalitet. Det er intet
under, at mange moderne kunstnere, naar de er blit hæn
gende i disse indtryk, har faaet en ren modvilje mod antiken.
Men for hele denne bagvendte vise er grækerne jo
ganske og aldeles uden skyld!
Og nu er vi da løs af den. Mennesker har omsider ved
at se, hvad revolutionen naaede og alt hvad den ikke naaede,
opgivet den bagvendte vise og forstaaet, at fremtiden kan
ikke hente forbilleder i fortiden, og at det er ud af sig
selv, mennesker i sit ansigts sved og sit hjertes uro maa
danne fremtiden. Med den forstaaelse er ogsaa forholdet
i kunst blit et helt andet. Med den omvæltning i historien
og menneskene og alle livets forhold, som man kalder læren
om udvikling enten man med de haabefulde mener, at
det er udfoldelse, eller med sortseerne, at det er bare nød
vendig forandring i hvert fald er det ved den kimæren
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
