Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
syke nerver gjennem sit unge legeme;
travlhet,
haardt metal.
i de mørke vinternætter,
livsgraadige by,
leves og nj’des.
Byen
Blicher-Clausen side om side med en Amalie Skram paa
dens bord, men det er allikevel en modig og seig og virkelig
hetsskjær ungdom, der vet med sig selv, at den engang skal
erobre sin by.
Sigrid Undset forekommer mig at være den betydeligste
og eiendommeligste personlighet, der i de seneste aar er
traadt ind i vort literatur. Hun er langt fra at være færdig
endnu en saa rik og saa følsom iagttagelsesevne behersker
sjelden sit stof helt ut med en gang men hun har dristig
og bevisst begyndt utforskningen av sin verden bonde
landets endnu uopdagede storby.
Herman Wildenvey har i et lystig smædedigt git en æret
reeensent svar paa hans forhaabningsfulde ønske om «en
jevnt og pent flytende lyrik». En slik turde ogsaa være den
tungeste lod, som kunde ramme vor ikke synderlig inter
esserede læseverden, men foreløbig synes faren ikke at være
overhængende. Nils Collett Vogt blir neppe nogensinde jevn
og pen, og vore unge dyrkere av versets kunst har gudske
lov heller ikke megen likhet med Theodor Casparis skalde
ideal. Poeter som Wildenvey og Rolf Hiorth-Schøyen kan i
ethvert fald ikke frakjendes den trang til at være et forargel
sens tegn, som er det usvikeligste vidnesbyrd om sund og
selvraadig ungdom.
Hiorth-Schøyens lille debutdigtsamling aapnes med en
begeistret hymne til hans fødeby Kristiania. Mens toget
ruller nedover mot dens larmende, røkfyldte svælg, synger
han en lovsang over styrken og skjønheten i dens liv:
«Jeg saa Kristiania for mig den unge by med de mange muligheter;
den bredte sig for min fot i sin skjønhets blomstring og med tidens mange
det stønnet imot mig gjennem de manges struber, som arbeidet i den store
den lo gjennem den hete aande fra natteglædens trange smug.
En osende larm steg imot mig fra verfterne, dokkerne og kajerne.
Jeg saa røken fra den store trængsel av piper og hørte faste hammerslag mot
jeg saa taaken over de A’derste, øde hrygger, hvor trætte mennesker træder feil
og jeg saa hist og her et kirkespir reise sig koldt og truende over den unge
som vilde det samle de fattige i aanden til sang og graat over det liv, der
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
