Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Buddhismen i nutiden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Vedanta» betyr Vedas maal eller ende (anta).
Wilh. Schencke.
er verden alene et skinbillede, som kun tilsyneladende har
en eksistens, et skiftende hensigtsløst spil av vorden og til
grundegaaen.
Er allerede denne verdensbetragtning pessimistisk, saa
forsterkes nu denne pessimisme ved dogmet om sjæle
vandringen (sansära, «kredsløp»), og som gaar ut paa at
efter døden gjenfødes mennesket stadig paany til en tilvæ
relse hvis kvalitet avhænger av vedkommendes tidligere gode
eller onde gjerninger (karmäni, sing. karman, pali: kamma).
Denne lære er ældgammel i Indien, den stammer muligens
fra den undertvungne urbefolkning, men har vel først fra det
Bde aarh. f. Kr. av (men altsaa dog allerede længe før Buddha)
faat sin fulde dogmatiske utformning. Ifølge dette dogme er
da mennesket gjennem en uendelig række av gjenfødsler for
alle tider lænket til denne übestandige, evig urolige og om
skiftende og derfor dypt lidelsesfulde verden.
Derfor gik der gjennem Indien et længselsfuldt suk efter
frelse, efter befrielse fra sjælevandringen og ind
gang til det guddommeliges evige hvile.
Paa dette punkt av utviklingen var det at den indiske
tænkning ogsaa forsøkte at fr eise menneskene. Nærmere
bestemt kan man betegne denne tænkning som religiøs-filo
sofisk. Thi likesom den fra først av tar sit utgangspunkt i det
religiøse, saadan som vi ser det i de gamle teologiske av
handlinger up a nis ha de rn e, saa har den ogsaa fortsat
dermed, og desuten, som netop nævnt, faat dette praktisk
religiøse ved sig, at den vil tjene til at frelse. Derfor finder
vi ogsaa at inderne bestandig betragter filosofien som en del
av den hellige viden, og tilmed paa et vis anerkjender den
som ortodoks selv hvor den i virkeligheten fører i retning av
materialisme og ateisme. Man kan si at filosofien denne
praktiske religiøse filosofi har været det som inderne har
levet paa. Selvsagt var ikke enhver inder filosof, likesaalitt
som enhver israelit var profet, eller enhver græker kunstner.
Men han hadde dyp agtelse for tænkningen, han støtted den
materielt og moralsk, og han opstilled dens resultater som
normer for sit liv og gjorde dem til utgångspunkter for sin
religiøse overbevisning.
Sin fornemste og mest karakteristiske utformning har
den indiske filosofi fundet i den saakaldte veda n t a-læ re 1,
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
