Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Buddhismen i nutiden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buddhismen i nutiden.
hvis store navn senerehen blev kommentatoren Cankara (be
gyndelsen av 9de aarh. e. Kr.). Den er en identitetsfilosofi,
som gaar ut fra det før omtalte dogme om identiteten mel
lem brahma og menneskets væsen eller ätman, og som søker
og finder frelsen netop i erkjendelsen av denne indenti
tet. Rækker man frem til denne indsigt i hele dens dybde,
da avskjærer man samtidig rotterne for sin egen individuelle,
og som følge derav lidelsesfulde, eksistens; da mister det sin
kraft som ellers vilde føre til en ny fødsel. En moralsk lu
tring kan der ifølge denne brahmanske filosofi ikke være tale
om ; thi ätman er uforanderlig. Gjerninger gode eller onde
kommer heller ikke i betragtning; thi de kræver gjengjæl
delse, og den realiseres gjennem sjælevandring, som jo netop
er det man skal frelses ifra. Derfor er det alene erkjendel
sen som kan frelse.
Heri er en anden fremtrædende indisk filosofisk retning
enig, nemlig den saakaldte sänkhya, hvis hovednavn er
Kapila. Denne filosofi, der som forløper for buddhismen
har særlig krav paa vor interesse, er ogsaa enig med vedanta
i dens pessimisme; ja den gaar i saa henseende endnu videre,
idet den betragter enhver bevisst tilstand som lidelsesfuld,
selv om denne bevissthet er fyldt av noget tilsyneladende
glædelig. Likeledes danner dogmet om sjælevandringen en
forutsætning for sänkhya likesaavel som for vedanta. Der
imot finder ikke sänkhya frelsen i erkjendelsen av sjælens
identitet med den evige, alene eksisterende guddommelige
substans. Thi dette grundprincip benegtes; noget saadant
guddommelig findes ikke; sänkhya er ateistisk. Men den
regner med andre principer, den tæller op hele 25 («sänkhya»
betyr netop «optælling»), og til dem hører foruten sjælen eller
aanden i første række materien. Denne sidstnævnte betrag
tes ikke, som i vedanta, som noget der kun tilsyneladende
har eksistens; den er en selvstændig realitet, empirisk forenet
med sjælen, en forening hvorved sjælen blir sig bevisst, men
derved ogsaa fyldt med lidelse. Imidlertid er sjæl og materie
i sin dypeste grund absolut væsensforskjellige, har intet fælles
med hinanden. Og i denne erkjendelse er det nu sänkhya
søker frelsen. Ved hjælp av den isoleres sjælen. Lidelsen
rækker da ikke længer end til det materielle. Sjælen gaar
over i en tilstand av absolut bevisstløshet, som kan opnaaes
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
