Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Buddhismen i nutiden - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilh. Schencke.
Den som, übunden av bestemte læremeninger, er dygtig
og i besiddelse av klar indsigt, efteråt han har kuet sin attråa
efter sanselig nydelse, skal aldrig mere gaa ind i en mors liv.»
I denne sidste sætning faar vi et fingerpek paa en om
stændighet ved den buddhistiske moral, som ogsaa ellers ofte
fremtræder for os. Nemlig dette, at denne moral ikke har
sit formaal i sig selv, men er et middel til at naa det høieste
maal, som ligger hinsides godt og ondt. Dette maal, der
betegnes som nirvana (pali: nibbäna), betyr en tilstand hvori
livstørsten er slukket, den livsgnist der skulde tænde den
næste tilværelse, «utblæst» 1, og hvori man følgelig er befriet
fra sjælevandringen. Denne tilstand kan naaes allerede i
levende live; ved døden blir man saa helt friet og frelst, da
opnaar man det saakaldte «parinirvana».
Ved sin død henviste Buddha foruten til sin lære tillike
til den av ham stiftede orden som det der skulde normere
disciplenes livsvandel. Buddhismen kjender begrepet lægfolk;
der er fuldt op av dem. Men de er dog ikke de rette, de
egentlige buddhister. Kjernen i den buddhistiske menighet
utgjøres av munkene (og som appendiks dertil: av nonnerne),
som har skilt sig fra sine paarørende, git avkald paa alt, og
nu i sin gule kappe og med raket hode vandrer om som
«bhikshu» (pali : bhikkhu), d. v. s. tigger.
111.
Saadan ser den egte buddhismes verdensanskuelse
og dens livsideal ut. For dette er det der skal gjøres pro
paganda iblandt os. Jeg gjentar mit spørsmaal : Er der heri
noget som vil være av værdi for os, noget som vil gjøre os
ri kere eller lykkeligere, noget som vi ikke har iforveien?
For os vesterlandenes mennesker staar utarbeidelsen og
utformningen av personligheten som noget av det høieste
og største. Til os lyder det:
«Ét ejes, som du ej kan skænke;
det er dit eget indre selv.» (Brand.)
For buddhismen staar derimot dette som det betænkeligste
av alt, dette som den kalder attaväda, «at regne sig for
1 nir (oprind, nis) = «ut», va = «blæse», na er betegnelse for participium
præteritum i passiv.
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
