Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisa Ulvig.
grov trolig tilrette alt, hvad de kunde orke, og vel saa
det. Da sønnen tik omraad sig lidt, syntes han, det var ilde,
at gamlefolket skulde nødes til at være under tag med ham
og høre paa ungeskrig og sjau; saa førte han op en bitte
liden stuebygning til dem tæt ved sin egen, saa de kunde
faa have sit for sig selv. Da de skulde fare herfra, skede det
med tak og velsignelse til de unge, som saa hæderlig havde
delt med dem. Det varte ikke længe, før der krøb og rul
led fire—fem smaa over dørstokken til Jo’ansen; men det
gik som en røg for kjærringen baade at greie dem og alt
andet arbeide, det var svare til medhjælp, han havde faaet
tag i. Held havde han med sig ellers og. Veiret var rime
ligt, saa alt kom vel i hus om høsten, fæet nød han, ikke
saa meget som et lam borte nogengang, bra beite var der,
og af og til afhænded han en unghest mod gode skillinger.
Men saa for kjærringen til at blive saa rar. Saalænge det
var lyse dage, merked en ingenting, da gik hun i sit arbeide,
spiste og prated som et andet menneske. Men aldrig før
tog det til at mørkne udover høsten, saa begyndte hun at
blive faamælt, vilde lidet spise, endnu mindre arbeide, og
tilslut lagde hun sig bent ned, drog aaklædet over hovedet
og mælte ikke et ord. Svarte ikke engang, naar manden bar
mad frem eller snakked til hende. Han tog hende med til
doktoren, som sagde, at hun maatte opmuntres og ikke faa
lov at lægge sig nedfor. Det var vel og bra nok det; men
naar mørket kom, gik det som det pleied. Og han vidste
sig ingen udvei. Snakke hende tilrette nytted ikke, bent
frem slaa hende kunde han da ikke heller. Og der var
dyrene og ungerne, som skulde stelles baade med mad og
vøling og huset eftersees ja, enhver kan vide med sig, hvor
dan det er at blive kjærringløs paa den maaden største
parten af aaret. Dugelig kvindfolkhjælp var det vanskeligt at
faa, og om en skulde vedgaa det jamen var det mest,
som han kvied sig for at bede om den. Der laa mennesket
borti sengen friskt og færdigt at se til ialfald; hvad maatte folk
tro! Ja hvad folk trodde det var næsten det trægeligste
af alt. At han gik der og balte i sin elendighed, det fik saa
være; men at de, som spurgte om tilstanden, ikke trodde
ham, det var for harmeligt. De havde aldrig seet et saadant
tilfælde før og forstod det derfor ikke; desuden saa de hende
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
