Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Abraham Berge: Dagens politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abraham Beige.
Og en anden stor engelsk historiker, Edv. Freeman, siger:
«Vi har aldrig forsøgt at lave en forfatning af mere eller
mindre glimrende teorier. Ingen forandring i vore love eller
vor forfatning har bestaaet i at indbringe noget nyt. Det
har kun været udbedring og udvikling af det gamle.»
Jeg har villet markere dette saa sterkt som det er mig
muligt, fordi jeg mener, at hvis ikke ethvert politisk arbeide,
enhver politisk reisning idetheletaget bygger paa og tager sit
udgangspunkt i folkets eget historiske liv, i de institutioner
som hos slegten har vokset sig store og sterke, saa savner
man den sikre grundvold, saa kommer man paa afveie. Det
kan godt lykkes for en kort tid at bringe folket ind paa
politiske veie, som ikke er bygget paa de historiske forudsæt
ninger, det kan lykkes til en viss tid at bringe et folks politiske
arbeide bort fra hvad der er politik, og over til hvad der
er eksperimenter; men det vil ikke vare længe, førend der i
tusinde hjerter reiser sig en reaktion, førend der stilles
krav paa fremgangslinjer som er bygget paa et mindre luftigt
grundlag. Og dette krav vil blive saa sterkt og uimodstaae
ligt, at det vil tvinge det offentlige livs bevægelser tilbage paa
de veie, som er bygget paa erfaring og paa historie.
Lad os i denne forbindelse tage en stikprøve fra dagens
politik her hjemme. Jeg vil da minde om, at vi efter vort
lands beskaffenhed og efter al vor historiske udvikling er et
bondefolk. Det har været folkets tilknytning til jorden som
har været det norske samfunds kjerne, og denne opfatning af
folkets forhold til fædrenejorden har i vor ældre lovgivning
givet sig saa sterke udslag som denne eiendommelige bestem
melse om odelsretten. Den har gjennem tidernes løb vist
nok undergaaet betydelige forandringer, men altid været op
retholdt. For at bevare gaarden, jordeiendommen for slegten
var der sat en tidsfrist op til 60 aaiy hvori sønnen havde
adgang til at tiltvinge sig indløsning, en indløsningsfrist som
vedkommende odelsprætendent kunde holde oppe ved hvert
10de aar at møde op og lyse pengemangel til tinge. Saa
sterke garantier fandt vore fædre det nødvendigt at omgjærde
jordbruget med, og i den nyere tid har man, uagtet man har
reduceret fristen fra 60 til 3 aar, indtaget i grundloven en
bestemmelse om at odelsretten ikke maa ophæves. Se der
har vi et eksempel fra det norske folks liv paa en historisk
linje: den sterke tilknytning til jorden.
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
