Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Abraham Berge: Dagens politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagens politik.
Førend byerne fik nogen videre betydning, førend indu
strien var udviklet i nogen nævneværdig grad, var folkets
økonomiske liv knyttet til jorden og jordens afkastning,
og derfor var det besiddere af jorden, som skabte skattepligt
og skatteevne, disse gamle afgifter til samfundets behov som
kaldtes matrikulskat, og som engang var saagodtsom de
eneste skatter.
Saa, eftersom aarene skred, opstod nye samfundsklasser;
byborgerne, de industridrivende, de sjøfarende o.s.v. blev tal
rige og mægtige og dannede nye lag. Man fandt det da som en
ganske naturlig følge af folkets egen udvikling at det var en
urimelighed at lade alle udgifterne til samfundshusholdningen
bæres af jorden, af matrikulskatten. Der bor f. eks. to
naboer sammen, den ene eier en gaard paa én skyldmark,
men ved siden af denne gaard eier han kanske 100000 kr.
eller mere; den anden eier en gaard paa 10 skyldmark og
skylder hver eneste skilling, er ganske blottet for formue; saa
vil den som sidder med skjøde paa 10 skyldmark faa 10 gange
saa stor skat som den der sidder med skjøde paa én. Uagtet
den ene er formuende og den anden er fattig, saa skal den
fattige bøde 10 gange saa stor matrikulskat som den formuende.
Ligeoverfor slige misforhold har det været bestræbelsen i vor
skattelovgivning at udjevne urimelighederne og overføre skatten
paa de sterke skuldre, hvilket i vor tid praktisk vil sige for
mue og indtægt. Dette har været bestræbelsen i en frisindet
skattepolitik i løbet af 30 aar, og vi er kommet saalangt, at vi
allerede i 1882 fik en bestemmelse ind i skatteloven, som gaar
ud paa, at kommunestyrerne efterhaanden kunde minke af paa
matrikulskatten og alløse den med formue- og indtægtskat.
Nu kommer jeg til det, som er dagens politik i Norge.
I et af partiorganisationernes landsmøder har man reist for
slag om, at man skal vende tilbage til de gamle forhold, se
bort fra udviklingen gjennem aarhundreder, overse de nye
samfundslag og lægge hele skatten over paa jorden, uanseet
alle de andre samfundsklasser, som er vokset op og har
skatteevne. Hvorfor? Fordi man fandt at matrikulen var
det mest retfærdige grundlag? Nei, for at gjøre det umuligt
for de norske bønder at bevare eiendomsret til jorden, for
derved at bringe jorden lagt helt ind under staten, med andre
ord for derved at faa gjort ende paa det gamle princip, den
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
