- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
224

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Rød eller blaa?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Einar Maseng.
hærs soliditet i første haand beror. Det er let for en middels
general at kjæmpe med en armé, hvor han kan stole paa
sammenholdet inden underafdelingerne og paa kompani
chefernes autoritet, mens selv en fremragende fører vil gjøre
sine anstrengelser for intet, naar dette sammenhold nedenfra
mangler. I de arméer, der har deltaget i de sidste krige, er
det ogsaa atter og atter blevet indskjærpet, at befalet tilbunds
maa gjøre sig kjendt med sine folk. Alle beretninger fra
disse krige stemmer overens om, at de kompanier ingen
kampværdi havde, hvor den faste tillid til kompanichefen
savnedes.
Det maa derfor ansees for meget vovet at gaa til en om
organisation, der medfører, at kompanicheferne bliver sat til
kompanier, som de ikke kjender, og til kompanier, som er
nydannede, og hvor dette gjennemgaaende sker over
hele hæren til samme tid.
Kompanichefen maa kjende sine folk for at kunne pla
cere dem ret og for at kunne vække deres kræfter. Folkene
maa kjende sin kompanichef for at kunne fatte den tillid til
ham, som alene kan overvinde stridens opløsende indflydelse.
Bataljonen dernæst er under vore forhold den høieste
enhed, hvor chefen helt ud kan kjende alle befalingsmænds
kvalifikationer. Dette kjendskab kan ikke undværes, hvis
bataljonen skal uddannes og føres paa en rationel maade.
Ved befalingsmændenes ansættelse og placering ved under
afdeling, ved deres forfremmelse, forflyttelse og afgang, ved
afgjørelse angaaende deres bopælsforhold og reiser m. v., ved
tildeling af specielle hverv, ved beordring til øvelser og dis
ponering under øvelserne, ved disponering for mobilisering
og endelig og allermest ved bataljonens anvendelse ligeover
for tienden er en indgaaende personalkundskab til befals
personellet uundværlig ved bataljonsstaben. At en bataljon
er sammenarbeidet, vil ikke sige andet, end at bataljonschefen
og kompanicheferne gjensidig kjender hinanden saa ind
gaaende, at de er blevne fortrolige med hinandens metoder,
anskuelser, eiendommeligheder og evner.
Naar linjen og landværnet skal sammenslaaes til et op
bud, blir det nødvendigt at danne nye bataljoner, men gaar
man ved denne nydannelse ud over de nuværende korps
grænser, og sammensætter man bataljonerne af dele af for-
224

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free