Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Rød eller blaa?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« Nu er det svenske jernbanenet baade efter
f
Rød eller blaa?
høiere forband indenfor rammen af vore nuværende brigader.
Senere vil de ved opsætning af en tredje feltbataljon kunne
gaa over til færdige regimenter. Naar denne opsætning fore
gaar skridtvis ved de forskjellige afdelinger, eftersom tilgangen
paa mandskab og befal tillader det, vil den hele armés krigs
beredskab for en enkelt periode ikke blive sat paa spil.
Ved siden af sammenslagningen af opbudene og kon
solideringen af de derved opstaaede bataljoner og regimenter
foreligger en anden organisationsopgave til løsning: Dannelsen
af høiere enheder bestaaende af alle troppearter, saadan
grupperede omkring kommunikationslinjerne, at opmarsehen
øg indsætningen i kampen mest mulig lettes. Vore nuvæ
rende høieste enheder, brigaderne, tilfredsstiller hverken i
den ene eller den anden henseende disse fordringer.
I en artikel i «Morgenbladet» for 10de mai 1908 er hoved
synspunkterne for dannelsen af de høiere enheder fremkomne.
Af artiklen, der bør have alles udelte tilslutning, hidsættes:
sit anlæg og sin transportevne vel skikket til at befordre en
hurtig opmarsch paa strækningen Charlottenberg—Strömstad.
Og da man i det neutrale zoneomraade har mistet just det
terræn, der er særlig skikket for en henholdende kamp mod
en overlegen modstander, gjælder det nu mere end nogen
sinde at forberede og sikre en hurtig mobilisering af alle
vore søndenfjeldske stridskræfter for en samlet og samtidig
indsætning i det mobile forsvar af hovedstaden.
Naar dette sker, vil syv store jernveie Østerdalsbanen,
Gudbrandsdalsbanen-Romsdalsbanen, Valdresbanen, Bergens
banen, Vestlandsbanen, Grevskabsbanen og Smaalensbanen -
fra alle det søndenfjeldske Norges naturlige hovedafsnit kon
centrisk mødes ved Christianiafjordens bund som radierne i
en halvcirkel. Ved disse baner, hvis tilblivelse skyldes øko
nomiske hensyn, vil hvad der maa betegnes som et stort
held en hurtig og samlet opmarsch af vore stridskræfter
paa de afgjørende punkter paa den mest fordelagtige maade
være muliggjort.
Dog kun muliggjort. Færdig forberedt vil den først
235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
