Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenshandelens vikingetid.
mandens drøm om, at arbeidschefer og kjøbmænd skal komme
til at bidrage i en epokegjørende grad til en av de største be
givenheter i denne jords historie: menneskehetens forening i
et arbeiderforbund. Hvori feilen stak ved de britiske fri
handleres beregning, vil fremgaa av den følgende fremstilling.
Siden Cobdens tid har en lang række av bitre erfaringer
tvunget ind paa os den erkjendelse, at der i den hittil raa
dende form av verdenshandel (endog den britiske frihandel)
skjuler sig et element av ufred, ved siden av et fredsstiftende
element. Og i det sidste tiaar har verden oplevet to forfærde
lige krige, som kanske for alle senere tider vil indbrænde i
menneskenes erindring et levende indtryk av sammen
hængen mellem verdenshandel og krig.
Jeg nævnte i en foregaaende artikel (i Samtidens februar
hefte), at menneskehetens aarlige politiutgifter til oprethol
delse av verdensfredens for tiden anslaaes til ca. 7 200
millioner kroner. Men dertil kommer vældige ekstrautgifter,
hver gang freden allikevel ikke opretholdes. Boerkrigen
i Sydafrika (1899—1902) beregnes at ha kostet England henved
4’/2 milliard kroner, eller halvanden gang saa meget som
Norges hele nationalformue, beregnet i pengeværdi. Hvortil
kom et mandefald paa engelsk side av 20000 mænd i sin
kraftigste alder, foruten 70 000 saarede og invalider. Boerne
tapte bare 4 000 mand, men til gjengjæld det femdobbelte
antal kvinder og børn (5000 kvinder og 15000 børn), som
omkom av sygdom og underernæring i «koncentrafions
leirene», efteråt deres huse og hjem var jevnet med jorden 1 .
Dertil kom endnu herjingen av et landomraade, større end
hele Storbritannien, og en varig svækkelse av den hvite ny
byggerrace i denne del av kloden.
Hvad var aarsaken til denne krig, hvorom John Morley,
en av det nyere Englands ypperste mænd og for tiden minister
for Indien, uttalte i underhuset i mai 1901, at den var «en
meningslöshet og en daarskap, en krig som har voldt skade
uten vederlag og ugjenoprettelig uret», og hvorom Mr.
Lloyd-George, den nuværende finansminister, har uttalt sig
endnu skarpere; hvad var aarsaken til denne krig?
Saa meget kan vel siges med tryghet, at Boerkrigen ikke
vilde ha brutt løs, hvis ikke Transvaal hadde eiet jordens
for tiden rikeste guldgruber. Man kommer til at tænke paa
1 John George Godard; Racial Suprcmacy, Edinburgh og London 1905.
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
