Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
mission. Ved freden i Utrecht hadde England, gjennem
Assiento-traktaten, betinget sig handels-monopol paa hvert
aar at føre en skibsladning med 400 negerslaver til de
spanske kolonier i Amerika. Men England blev til gjen
gjæld det land, som under ledelse av William Wilberforce
og den yngre Pitt (fra 1788—1833) gik foran i kampen for
negerslavernes befrielse. Og som banebrytere for politisk
frihet, handelsfrihet og frihandel, religiøs toleranse og ytrings
frihet, human fabriklovgivning, arbeiderforeninger, kvinder
nes frigjørelse og beskyttelse av barn, kamp for de lavere
racers ret og beskyttelse av dyrene; og gjennem sin ofte libe
rale kolonial-politik, likefra Yirginiens frie forfatning i 1609
til John Morley’s forslag nu iaar om at gi Hinduerne større
andel i styrelsen av Indien, paa alle disse omraader, like
som i videnskap og kunst, har Briterne ydet et vældig bidrag
til menneskehetens fremgang.
Det er derfor i det mindste forstaaelig, at engelske geist
lige, som the Reverend Bernard Snell (i «Sermons on the
Boer War», 1902), har kunnet forherlige England som nu
tidens Israel, selv om anledningen (nemlig Boerkrigen) var
mindre heldig valgt. Og det er forklarlig, at Lord Salisbury
har kunnet uttale, at <begivenheternes gang, som jeg heller
vilde kalde Forsynets virksomhet, har kaldet dette land
(England) til at øve en indflydelse paa verdens fremgang og
skjæbne, saaledes som den aldrig før er blit øvet i noget
verdensrike forut».
Men endda mere imponerende for utenforstaaende er det
dog, naar andre Englændere tvertom er dypt misfornøiet
med al den vold og uret, som har klæbet ved den britiske
(som ved enhver tidligere) jorderobring og av al sin magt
kræver, at maalestokken maa sættes høiere. At.høisindede
Briter like fra quækernes optræden i Amerika, eller fra Burke’s
og Fox’s tid til nutidens «pro-Boere» og talsmændene for
Hinduernes ret, har tat parti for de undertrykte, og det
endog midt under en stor krig som Boerkrigen for «Eng
lands tiender» ; at mænd som Sir Henry Cotton, Sir William
Wedderburn og Mr. Digby, < Indiens ven», og mangfoldige
andre har gjort Hinduernes sak til sin, dette at England
i de sidste halvandet hundrede aar har hat den modigste og
mest fritalende opposition, som historien kjender, mot ver-
248
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
