Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenshandelens vikingetid.
denshandelens vikinge-politik, det er en ære, som aldrig vil
kunne berøves Briterne.
Aarsakerne til Boerkrigen (forsaavidt denne skyldtes den
britiske ekspansion) var altsaa ikke blot økonomisk vinde
lyst, men en samvirken av økonomisk, politisk-national og
endog religiøs ærgjerrighet. Men selv om vi noksaa meget
søker at verge os mot den «materialistiske historieskrivnings»
ensidighet, negtes kan det allikevel ikke, at Achille Loria,
trods overdrivelser, har nogen ret i sin glimrende paavisning
av, at den økonomiske vindelyst især til enkelte tider i
historien har vist en merkværdig evne til at dra til sig
hjælp fra nogen av samfundets øvrige stormagter, som kirken
og den militære og civile embedsmagt; og at de økonomiske
interesser ofte har tat ledelsen i dette forbund K
Det fremhæves av oppositionelle engelske statsøkonomer,
som John A. Hobson, at for overklasserne i Storbritannien er
enhver utvidelse av det britiske rike jevngod med utvidet ad
gang, ikke alene til handel og gunstig kapitalanbringelse, men
ogsaa til nye militære, civile og geistlige embedsstillinger.
Det britiske rikes vekst er jo blot en del av den store
europæiske jorderobring. Og selv om denne oprindelig for
en stor del utgik fra korstogbegeistringen (hvori haabet om
økonomisk vinding muligens ikke i regelen eller fra først av
var den sterkeste bevæggrund), saa har ialfald fra renæssan
sens tid de økonomiske interesser for det meste hat ledelsen
ide europæiske folks store landnaam. Korstogbegeistringen
blev litt efter litt sekulariseret og gik over til merkantil
ærgjerrighet. Den store styrkeprøve mellem korset og halv
maanen gled over i den største av alle verdenserobringer.
Men aarsakerne til den krig, som muligens danner et
vendepunkt i den store europæiske jord-erobring, Boerkrigen
nemlig, var utvilsomt endda mere sammensatte end ovenfor
fremstillet. England hadde neppe alene skylden for denne
skjæbnesvangre krig. Jeg lægger mindre vegt paa, at Boerne,
dette heltemodige, oraend kanske noget snævert opdragne bonde
oligarki, ikke var ganske uten skyld. Jeg lægger mindre vegt
paa dette, al den stund Boerne faktisk bad om voldgift, før
krigen blev erklæret, og var villige til at gjøre indrømmelser.
Hvad der derimot maa tillægges en ikke liten vegt, er
det ganske vist endnu temmelig dunkle forhold fra Tysklands
1 Achille Loria: The Economic Foundations of Society, London 1907.
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
