Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
side. Naar man erindrer den tyske keisers telegram til præ
sident Kriiger (av 1. januar 1896) og Englændernes utvilsomme
frygt for, at Tyskerne (som allerede hadde avskaaret forbin
delsen mellem Sydafrika og britisk Centralafrika gjennem sin
østafrikanske koloni), vilde benytte sit stamme-slegtskap med
Boerne til at true Briternes stilling i Sydafrika, eller endog
«drive Englænderne ut i havet» ; og naar man fremdeles
erindrer, at Boernes vældige krigsförberedelse og dristige krigs
erklæring utvilsomt i nogen grad skyldtes haab om støtte fra
Tyskland, da er det vanskelig at verge sig mot den tanke,
at en hovedaarsak til at Boerkrigen brøt løs, var den store
merkantile kappestrid og antagonisme mellem England og
Tyskland.
Skinsyken og kaprustningen mellem disse to store natio
ner synes mere og mere at skulle bli den onde aand, som
truer den hvite races eller ialfald Vesteuropæernes fremtid.
Hvad striden mellem Athen og Sparta blev for det gamle
Hellas, kan antagonismen mellem Briter og Tyskere bli for
de vesteuropæiske folk, eller endog for hele den hvite race.
Boerkrigen vilde neppe ha været tænkelig (ialfald ikke i
de vældige dimensioner, som den antok) uten det latente
motsætningsforhold mellem England og Tyskland. Fra denne
antagonisme (som især skyldes den nuværende form av ver
denshandel) daterer sig isaafald et kritisk vendepunkt i den
europæiske jorderobring.
Dét kan nemlig ikke betviles, at det var Englands svæk
kelse og tap av prestige i Boerkrigen, som mere end noget
andet gjorde Englands opsigtsvækkende forbund med
Japan (av 30. januar 1902) til en nødvendighet for England.
Og dette forbund gjorde det igjen mulig for Japan at byde Rus
lands utvidelse i Østasien trods og at samle sig til den væl
dige kraftanstrengelse, som førte til Ruslands kolossale nederlag.
Men dette, at i løpet av de første fire aar av det nye
aarhundrede baade det britiske rike og Rusland, altsaa begge
de store europæiske erobrings-riker, tapte meget av sin pre
stige, har for det første bidraget mægtig til at hæve de asiatiske
folks mod og vække en farlig gjæring i Indien og delvis
ogsaa i Ægypten. Og for det andet har navnlig Ruslands
svækkelse git Østerrige-Ungarn (støttet av Tyskland) leilighet
til et brutalt fremstøt paa Ralkan-halvøen, en muligens kort-
250
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
