Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
utgifter, især i de sidste tredve aar. Jeg nævnte i min for
rige artikel i «Samtiden», at de seks europæiske stormagters
militærbudget i de 28 aar fra 1870 til 1898 er vokset til
næsten det dobbelte. Og siden den tid har militær-utgifterne
fortsat med at vokse i stor maalestok.
Men det kunde jo tænkes, at ialfald stormagterne faar
fuldt vederlag, eller mere end vederlag, i form av et vok
sende utbytte av sine kolonier og handels-foretagender i
fremmede verdensdele. De europæiske staters samlede aar
lige militærbudget paa henved 4 500 millioner kroner kunde
tænkes at være forsaavidt en produktiv utgift, som den
muliggjør europæernes fortsatte deling av jordkloden og ut
nyttelse av de tropiske og subtropiske landes natur-rigdomme
og av de farvede folks arbeidskraft.
En ting kan man være viss paa, nemlig at de vældige
militær-utlæg for tiden lønner sig, eller ialfald synes at lønne
sig, rent økonomisk (og socialt) for mægtige interessegrupper
inden alle de store lande. Ellers vilde der inden disse
samfundslag, som behersker en stor del av pressen, ha reist
sig en kraftig og høilydt bevægelse mot kaprustningen og et
krav paa at stanse forblødningen snarest mulig, ad en hvil
kensomhelst vei. Den temmelig almindelige lunkenhet eller
likegyldighet overfor fredssaken beror ikke alene paa træghet,
men ogsaa paa den omstændighet, at store og mægtige
interesse-grupper mener at staa sig bra ved den nuværende
ordning.
Mange tror endog oprigtig, baade i England og Tyskland,
at arbejdsgivere og arbeidere har fælles interesser. Den vok
sende folkemængde kræver en voksende industri. Og indu
striens vekst kræver en stadig utvidelse av verdensmarkedet.
Kravet paa et større og større marked, dette er for lederne
av verdens-industrien som en sammenfatning av millionernes
rop efter arbeide og brød.
Og hvordan skulde den hvite folkegruppe kunne fort
sætte med at vokse, i antal og velvære, hvis den ikke fort
satte med at underlægge sig hele jordklodens natur-rigdomme;
og med at lære de farvede folk (som alene kan drive haardt
legemlig arbeide i troperne) den kunst at arbeide regelmæssig
og under dygtig ledelse?
Det er klart, at ethvert forslag om, at Europæerne skal
254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
