Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 Samtiden. 1909.
Fra verdenshandelens vikingetid.
Loven om avtagende utbytte sætter en skranke for men
meskelig rovdrift og parasitisme. Hvis kulturmennesket i
længden vil ha voksende utbytte av jorden og kulturplanterne,
husdyr og maskiner, maa mennesket gi stadig nye gaver eller
ny hjælp til disse sine hjælpere. Muldjorden maa gjøres
rikere, bedre \andet, dypere pløiet, bedre opsmuldret. Kul
turplanter og husdyr maa gjøres mere utsøkte, gjennem
kunstig udvalg. Maskinerne maa stadig forbedres.
Men det samme gjælder ogsaa vore menneskelige hjælpere,
enten det er de hvite arbeidere eller de farvede folkeslag. Vil
vi ha stadig mere hjælp av dem (tiltagende utbytte), maa vi
yde dem mere og mere hjælp, skaffe dem bedre ernæring,
bedre boliger, bedre oplæring og utdannelse, bedre løn og
mere frihet, i det hele gjøre dem lykkeligere og mere
livsdygtige.
Lovene om avtagende og tiltagende utbytte indeholder,
ret forstaat, den store lære, at rovdrift eller parasitisme i
længden er ulønsom, og at mutualisme eller gjensidighet i
ydelser er livs-fremgangens lov. Forsaavidt kan man fristes
til at sige, at disse to statsøkonomiske hovedlove tilsammen
svarer til næstekjærlighetens store lov paa det moralske om
raade, og at de indeholder paa én gang de hvite arbeideres
og de farvede racers frihetsbrev.
Alene ved at yde de farvede folk større hjælp i livs
kampen (som Briterne delvis har forsøkt i Indien og Ægypten,
ved anlæg av kanaler, ved skoler, forbedret retsvæsen m. m.)
kan det hvite folk fortsætte med at hente større og større
utbytte fra de tropiske og subtropiske landes naturrigdomme.
Alle former av rovdrift eller rovkamp vil tørne mot ten
densen til avtagende utbytte, som mot en voksende friktion.
Alene for en mritualistisk form av verdenshandel, hvis en
saadan kan findes, er der en übegrænset utsigt til fortsat
ekspansion.
De engelske frihandlere paa Cobdens tid oversaa, at den
gamle form av handel (selv om den blev «frihandel») inde
holder et element av rovkamp, en kamp om at vinde
størst mulig personlig utbytte, uteri hensyn til nedlagt arbeide.
Den gamle form av økonomisk utveksling er blot for en del
en kappestrid i at naa høiest i værdiskapende arbeide (saa
ledes som kappestriden i videnskap og kunst); for en stor
257
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
