Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
del ogsaa en kappestrid i at vinde monopol-fordele, eller
overmagt over medspillerne.
De engelske frihandlere paa Cobdens tid saa ikke, at da
England ved aar 1850 aapnet sine havner for alle nationers
skibe og indbød alle jordens folk til arbeidets frie vedde
kamp, da var det allikevel ikke til en kappestrid paa like
vilkaar. England hadde et vældig overtak ved sine stenkuls
og jernleier, som laa nær sammen og ikke langt fra havet,
ved sin opøvelse i at bruke maskiner, ved sin mægtige bank
kapital, kolossale handelsflaate og ved engelsk-talende besid
delser i næsten alle egne av kloden. De engelske forretnings
mænd hadde en privilegeret stilling, ofte et faktisk monopol.
Følgen var, at de andre stater beholdt sine gamle told
mure eller delvis i tidens løp bygget dem endda høiere, for
at klare sig bedst mulig mot de engelske fabrikanters over
magt. Selv de britiske kolonier, paa en enkelt undtagelse
nær, reiste toldmure. Endog Indien maatte faa lov til at
bygge told-skranker, dog yderst lave, saa at fabrikvarerne fra
England kunde hoppe over dem.
Det fortælles, at Bismarck angav som grund for sin
beskyttelsespolitik, at det hadde vist sig, at Englands frihandel
var bare et skin; England hadde faktisk mange partielle
monopoler.
Forholdet har vist sig at være dette, at de forretnings
drivende, som har et overtak overfor utlandet, ønsker fri
handel, mens de, som føler sig underlegne, kræver told
beskyttelse. Mest anskuelig er kanske forholdet i Frankrige,
hvor de kornproducerende provinser (som ikke har Nord
amerikas fete præriejord) maa ha protektion, mens de væsent
lig vindyrkende egne, med sine verdensberømte vine, ønsker
frihandel.
Hele den merkelige bevægelse i retning av toldbeskyttelse
og toldkrig hænger paa det inderligste sammen med den
nuværende handels element av rovkamp.
Hele verdenshandelen er en form av kampspil, hvor det
gjælder at vinde det størst mulige personlige bytte, ikke at
utføre det høiest mulige arbeide. At skape nye værdier, til
eksempel ved en genial opfindelse, dette er fra et forret
nings-synspunkt væsentlig blot et middel til at vinde
større eller mindre monopolfordele.
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
