Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
handel. Fredssaken kan ikke løses uten gjennem en løsning
av det sociale eller social-økonomiske spørsmaal.
Denne erkjendelse (hvis den viser sig uimotsigelig) har i
det mindste den fordel, at den viser, hvor hovedvanskelig
heten ligger. Problemet er, saa at sige, stedfæstet og isoleret.
Og hvis det ved første øiekast kan synes nedslaaende for
fredsvenner, at deres sak er uløselig sammenviklet med det
store sociale problem, maa det paa den anden side erindres,
at denne sammenkobling vil ha den følge, at to forskjellige
hære vil maatte rykke frem med forenede kæfter: de for
hvem fredssaken er en livssak, og de samfundsklasser, som
især lider under det nuværende økonomiske kampspil. Freds
saken, som kræver intet mindre end en stor ny epoke i
statsdannelsens historie: nemlig staternes og nationernes
forening til en over-stat og over-nation, denne sak kan
ikke tænkes at naa frem til seier i nogen overskuelig fremtid
uten ved hjælp av folkemassernes mest nærliggende praktiske
behov som drivkraft, et Niagara av kraft, som aldrig før
har været rationelt benyttet til at drive den høieste form av
kulturarbeide.
Og heri ligger ogsaa haabet for de erobrede folkeslag, i
alle verdensdele. Selve masserne inden erobrer-folkene, som
Briter, Russere, Franskmænd og Tyskere, er ikke lykkelige og
tilfredse. De lider under følgerne av det samme økonomiske
kampspil som de undertrykte folkeslag.
Saa er det nu, og saa var det i det gamle Romerrike.
Den militaristiske form av ekspansion medførte ogsaa den
gang ikke alene en undertrykkelse av fremmede folkeslag,
men ogsaa en indre sygdom. Der var en tid, efter hvad der
berettes, da 6 monopolister eiede halvdelen av hele provinsen
Africa. Nu for tiden eies halve Skotland av 70 personer,
halve Irland av 744, halve England med Wales av 4500.
Alene folk, som gaar med skylapper for øinene, kan tro,
at en saadan samfundsordning kan beståa med almindelig
stemmeret. Stemmeret er bare et redskap, og til hvad skulde
folkemasserne bruke det mægtige redskap, som er lagt dem
i hænderne, om ikke til at søke at utjevne de økonomiske
vilkaar?
Den berømte engelske statistiker, Charles Booth, har i sit
store verk Life and Labour of the People (in London) paavist,
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
