Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Yogage of the Beagle (Everymans Library), s. 480.
Darwin og Malthus.
andre at skyte dem, kom til at forme den teori om kampen
for tilværelsen, som har formørket saa mange menneskers
syn paa livet. At netop Darwin kom til at grundlægge denne
teori, som saa sterkt fremhævede den brutale side ved livs
historien, er saa meget merkeligere, som han allerede som
ung mand viste et usedvanlig bløtt og ømfindtlig gemyt.
Han dudde ikke til at studere medicin, som var hans fars
fag, fordi han ikke taalte at være tilstede ved operationer og
avskydde dissektion av lik. Senerehen i sit liv taalte han
aldrig at se nogen piske paa en hest, uten at han kom i
harnisk og gav vedkommende en heftig overhaling. Noget
av det, som hadde brændt sig dypest ind i hans sjæl under
den femaarige reise, var den ofte umenneskelige behandling
av negerslaverne. Han siger etsteds i sin reiseskildring, hvor
han fortæller om avreisen fra Brazilien : «Jeg takker Gud
for, at jeg aldrig igjen skal besøke et slave-land. Den dag
idag kan jeg ikke høre et skrik i det fjerne uten levende at
mindes, hvad jeg følte, da jeg gik forbi et hus i Pernambuco
og hørte den mest ynkværdige graat og jammer fra en eller
anden stakkars slave, som blev pint, og visste, at jeg var
magtesløst som et barn —, jeg kunde ikke engang nedlægge
en protest.» 1 Ingensteds i hele reisebeskrivelsen er han saa
veltalende, ingensteds kommer han i en saadan sindsbe
vægelse, som der hvor han taler om det skjændige ved de
hvites behandling av negerslaverne . . . «Hvilken glædesløs
utsigt, uten det ringeste haab om nogen forandring! Fore
stil dig, at den mulighet altid hænger over dit hode, at din
hustru og dine barn som naturen driver endog en slave
til at betragte som sine egne blir revet bort fra dig og
solgt som dyr til den første den bedste, som gjør et bud
paa dem . v .»
Vi skal nu i en følgende artikel se, hvorledes det gik til,
at dette hjertensgode menneske, denne dyrenes og menne
skenes broderlige ven, kom til ensidig at betone kampen
for tilværelsen som en hoved-faktor i de levende væseners
fremadskriden. (Forts.)
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
