Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Den tyrkiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN TYRKISKE REVOLUTION.
Sidste halvpart af april 1909 vil for al fremtid være minde
værdig i Tyrkiets historie.
Efter en 33-aars regjering, rig paa stormfulde begiven
heder og eiendommelige modsætninger er Abdul Hamid II
styrtet ved en revolution af en noget lignende art som den,
der i sin tid bragte ham til magten. Dengang som nu gik
der en reformbevægelse gjennem det tyrkiske samfund med
krav paa ændringer og nydannelser af gjennemgribende be
tydning baade for staten og individet. Man forlangte parla
mentarisme, pressefrihed og samvittighedsfrihed. Man ved
tog en forfatning i vesteuropæisk aand, som Abdul Hamid
var nødt til at gaa med paa i alle punkter. Man hyldede
ham som en inkarnation af friheden, ganske som man nu
hylder Muhammed V. Men da den første begeistring var
over, og det parlamentariske hverdagsliv begyndte, varede
det ikke længe, førend regjeringspartiet og folkepartiet tørnede
sammen. Med en hjælpeløshed, som viste, hvor rodløs be
vægelsen var, og hvor lidet det officielle hierarki, som
havde svunget sig op paa den, var bestemt paa at tage
konsekvenserne af den, skyndte ministrene sig at anmode
Abdul Hamid om at opløse parlamentet og suspendere kon
stitutionen. Efter endel officielle ophævelser, som han selv
følgelig ikke mente noget større med, gik sultanen ind paa
deres anmodning og sammenkaldte et «ekstraordinært raad»,
som betegnende nok blev afholdt i paladset. Her blev det
besluttet at opløse parlamentet, suspendere forfatningen og
proklamere krigsret. Midhat pasha, «grundlovens fader», blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
