Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Den tyrkiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
afsat og sendt i landflygtighed, og i mindre end syv uger blev
Tyrkiet forandret fra et konstitutionelt monarki efter euro
pæisk mønster til et despoti af den mest udprægede asiati
ske type.
I denne revolution og modrevolution i forbindelse med
Abdul Hamids tronbestigelse ligger hele forklaringen til den
revolution og modrevolution, som har hidført hans fald. Det
er en følge, ikke bare af store personlige brist i karakteren,
et uværdigt styre og en landsskadelig politik. Det skyldes i
neppe mindre grad strømninger og brydninger inden den
muhammedanske verden politiske, sociale og religiøse kræfter
som kan forfølges langt tilbage, og som før eller senere
maatte føre til en katastrofe i lighed med den, som vi nu
har oplevet. Derved blir den tyrkiske revolution en begiven
hed af rang, ikke bare ved den hurtighed og præcision, som
virker mest imponerende i øieblikket, men ogsaa ved den
sindighed og selvbeherskelse, som giver den det mest beret
tigede krav paa efterverdenens anerkjendelse.
Indtil for omtrent 70 aar siden kan det siges, at de poli
tiske og sociale grundstrømninger i det tyrkiske samfund
praktisk talt var de samme, som lader sig paavise saa langt
tilbage som dets europæiske historie gaar. Det hele arter sig
som en stadig konflikt mellem sultanatet og det officielle
hierarki, om hvem der skal have ledelsen i staten, mens
det menige folk, støttet til presteskabet, holder snart med den
ene, snart med den anden af de stridende parter. Sultan
Abdul Medjids bekjendte reformprogram af 1839 danner det
første afgjørende brud med denne politik og maa betegnes
som et uegennyttigt og fordomsfrit forslag i retning af at ind
skrænke sultanens magtomraade. De tre fremragende politiske
begavelser, Reshid, Fuad og A’ali pasha, som efter hverandre
tager ledende del i Tyrkiets offentlige liv i de følgende 30 aai\
danner paa en maade övergångsstadiet fra det tidligere despoti
til konstitutionen af 1876. Gjennem dette «oplyste enevælde»,
for at bruge en kjendt betegnelse fra det 18de aarhundredes
Europa, forberedes det tyrkiske hierarki, bl. a. gjennem et yder
ligere udvidet reformprogram af 1856, for den politiske mission,
som det skulde vise sig i besiddelse af saa faa forudsætninger
for at opfylde, og som siden er overtaget af det fremadskridende,
maalbevidste demokrati, som bærer «ungtyrkernes» navn.
296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
