Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Den tyrkiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyrkiske revolution.
Den ungtyrkiske bevægelse daterer sig fra sidste halvpart
af 1860-aarene og er et sidestykke til den lidt ældre nihilist
bevægelse i Rusland, som den har liere træk tilfælles med ;
men mens nihilismen meget hurtig blev en magt, som det
officielle Rusland maatte regne med, var den ungtyrkiske be
vægelse i en aarrække, ialfald tilsyneladende, en saadan
quantité negligeable, at sultanen bare smilte ad den. I denne
tid, som strækker sig over mere end 30 aar, var Abdul
Hamids regjering en ypperlig illustration til de karakteristiske
ord af Fuad pasha: «Tyrkiet er et høist forunderligt land;
det vedblir at leve, skjønt hver eneste embedsmand gjør sit
yderste for at ruinere det.» Sultanen mente, at det sikreste
middel til at stagge ministrene og hierarkiet og give dem er
statning for den politiske indflydelse, de havde tabt, var at
lade dem skalte og valte, som de vilde, med statens midler.
Reregningen holdt stik, og i en menneskealder har underslæb
og bestikkelser været en saa integrerende del af det tyrkiske
statsliv, at det næsten maa siges at være gaaet autoriteterne
i blodet. Samtidig er alle fremskridt holdt ude paa det
materielle som paa det kulturelle omraade. Nyttige opfin
delser er blevet officielt forbudt, eller, hvis de har vist sig
uundgaaelige, saavidt taait. Telefoner og automobiler har
været i høieste grad «misliebige» ; dynamoen har været ude
lukket paa grund af sin fatale navnlighed med det berømte
sprængstof. Pressen har lidt under den mest brutale censur,
og publikum har som følge heraf været holdt i uvidenhed
om liere af de vigtigste begivenheder i samtiden. Et spørs
maal som det ægyptiske f. eks. har aldrig været berørt i den
tyrkiske presse, og den historiker, som bare havde tyrkiske
kilder at støtte sig til, maatte for at tale med engelsk
autoritet ganske naturlig komme til det resultat, at Ægypten
fremdeles staar direkte under sultanen, som tilfældet var før
1879. Forsamlingsfriheden er traadt under fødder, ikke bare
offentlig, men ogsaa privat, og anseede europæere har været
nødt til at paakalde sine gesandters indskriden for at sætte
en stopper for de tyrkiske autoriteters nærgaaende krav paa
at granske deres private middagsinvitationer. «Hamlet» og
«Julius Cæsar» har ikke kunnet komme til opførelse, fordi
der tales en del i dem om mord paa konger og tyranner, og
samme skjæbne har en række af de franske tragedier været
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
