Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Den tyrkiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyrkiske revolution.
resignere, og da han havde bestemt sig for det, gjorde han
det paa en typisk orientalsk manér, med en saa ostenta
tiv forsikring om sin reformvenlighed og sin villighed til at
gaa med paa forfatning, parlament og alt, hvad man bare
forlangte, at Europa ganske naturlig følte en vis mistro. Sul
tanens eksempel smittede. Alt hvad Tyrkiet eiede af reaktion
svingede i et øieblik over i de konstitutionelle rækker.
Særlig opsigt vakte det, for at nævne et fremtrædende eksem
pel, at den tyrkiske gesandt i Paris. Munir pasha, som sta
dig havde været anseet for en af de mest overbevisningsfaste
tilhængere af Abdul Hamids system, lod tilflyde pressen en
meddelelse om, at han havde sluttet sig til ungtyrkernes
parti. Større seier kunde centralorganisationen i Paris aldrig
have drømt om.
Den maade, hvorpaa ungtyrkerne stillede sig overfor hele
denne officielle selvopgivelse fra sultanens og reaktionens
side, er en ny illustration til de klassiske ord: Vincere scis,
Hannibale; victoria uti, nescis. Istedenfor at udnytte sin ypper
lige seier til at sikre sig alle garantier overfor en eventuel
reaktion, viste de en tillid til Abdul Hamids forsikringer, som
er ligefrem rørende. Sultanen blev ikke træt af at overøse
ungtyrkerne med ros og betegne dem som fædrelandets frel
sere og velgjørere. Ungtyrkerne var overstrømmende i sine
lovprisninger af sultanen og skreg sig hæse af begeistring for
ham i gaderne. Selv en saa prøvet og erfaren politiker som
den nylig udnævnte storvezir Ahmet Riza, som efter tyve
aars landflygtighed i Frankrige i dette øieblik har Tyrkiets
skjæbne i sin haand, laa under for den samme optimisme.
Interessen for mit land nøder mig til at betragte vor suve
ræns gode hensigter uden mistillid», skrev han i en artikel
i sit blad Meshveret (Konstitutionen). <Jeg tror paa hans
løfter; men jeg tror samtidig ogsaa paa den patriotiske evne
hos vor komité for samhold og fremskridt.»
Det er med det sparsomme materiale af bevisligheder,
som for tiden staar til raadighed for den europæiske almen
hed, ørkesløst at forsøge at udrede de aarsager og omstæn
digheder, som har bevæget Abdul Hamid til modrevolutionen
af 13de april. Det er efter hans hilsen til tropperne samme
dag in confesso, at han har bifaldt den, efteråt den først var
sat iverk; men det er lidet sandsynligt, at han er primus
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
