Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Andersen: «Doctorsagen»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Axel Andersen.
dr. Preuschen i brev til prof. Aall fremsat tanke have
været bragt i forslag, at man burde søge knyttet til univer
sitetets lærerkræfter en mand der havde præsteret et arbeide
som mine nadverundersøgelser.
Den nedsatte komite henvendte sig straks til censurkomi
teen af 1899 med anmodning om at faa sig meddelt grundene
til dens votum, en opfordring som øieblikkelig blev efter
kommet af prof. Schjøtt, der efter censurmødet i 1899 straks
havde nedskrevet sin begrundelse og nu bare behøvede at
tage den frem af pulten, hvor den havde ligget siden den
gang. Af de to theologiske medlemmer af censurkomiteen,
der som nævnt havde forkastet prof. Schjøtfs forslag i cen
surmødet 1899 om at man paa stedet skulde nedskrive sin
begrundelse, fandt prof. Odland ingen grund til at svare paa
komiteens anmodning, efter hvad han oplyser i «Aftenposten».
Han syntes, siger han, at sagen ikke med rette kunde op
tages. Prof. Lyder Brun stillede først i udsigt at indkomme
med en motivering af sin forkastelsesdom. Siden drog hr.
Brun ind det formelle spørgsmaal, om fakultetet var beret
tiget til paa egen haand at afgive udtalelser om denne sag
uden at gaa gjennem kollegiet. Han gjorde nu spørgs
maalet om at indlevere en redegiørelse eller ikke, afhængigt
af, hvilket standpunkt kollegiet vilde indtage til sagen. Paa
den maade blev sagen trukket i langdrag.
Da hr. Lyder Brun jo er ligesaa overbevist n u som for
10 aar siden, om at hans stemmegivning var rigtig og over
ensstemmende med universitetets «interesser», kunde hensig
ten med at han saaledes drog frem formelle sider ved
sagen (sagens realitet skyr dhrr. Lyder Brun og Odland
som pesten, selvfølgelig fordi de saa inderlig godt véd at de
ingen vei kan komme med den), hans hensigt dermed
kunde kun være den, om muligt at hindre den opreisning
som han naturligvis vidste at universitetets rektor og majo
riteten i det historisk-filosofiske fakultet fandt det nødvendigt
at yde mig af hensyn ogsaa til universitetets ære. Den
nedsatte komite og flertallet i fakultetet fandt nu, at det ikke
var tiden som hindrede hr. Lyder Brun fra at gjøre rede
for sig; fremdeles fandt man at det materiale komiteen
fremlagde om videnskabeligheden i mine nadverstudier, var
saa vegtigt, at dommen om deres værd ikke kunde forandres
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
