Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Sibbern og ministerkrisen i 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—.»»
21 Samtiden. 1909.
Sibbern og ministei krisen i 1861.
Udenrigs-Minisler skulde af os gives det Vaaben ihænde mod os saafremt
han vilde bruge det at vi havde benyttet en confidentielt meddelt Depeche
paa en Maade, som vilde gjøre denne officiel. Jeg meente, at dette Factum let
kunde af Udenrigs-Ministeren gjøres iøjnespringende for alle, medens derimod
vor Beviisforelse for at vi efter Omstændighederne vare berettigede til som
skeet at benytte Depechens Indhold, hvor vel denne end kunde udføres, dog
ikke vilde kunne gives den paatagelige Kvidents, at det slog an paa den store
Almcenhed i og udenfor Landet. Jeg meente, at vi herved kunde bringes til
at trække det kortere Straae, og dette uden at vi, forholdsviis paa den anden
Side, hostede nogen afgjørende Nytte af Depechens Indhold. Denne Depeche
er nemlig en af de sædvanlige Circulairer, hvorigjennem Udenrigs-Ministeren
holder vore Gesandtskaber «au courant» med hvad der passerer hjemme. Ingen
Ordre er deri, saasom ellers hyppigen er Tilfældet, meddeelt om at lade ved
kommende fremmede Udenrigs-Minister beholde en Copie, om han saa maatte
ønske. Det er blot en Vejledning for vore Gesandtskaber med Hensyn til Op
fatningen af Forholde, hvormed de paa Grund af Fraværelsen ikke kunde for
udsættes at være iioie bekjendte.
Det maa naturligviis erkjendes, at det staaer Enhver frit at bedømme
denne den Svenske Udenrigs-Ministers Udtalelse til de Svensk-Norske Gesandt
skaber efter det Indtryk, som Enhver deraf maatte ved Læsningen modtage,
og andre kunne derfor ogsaa finde i Depechen en mindre betegnende og be
stemt Cliaractecr, end den som den Norske Regjering i sin Betænkning har
tillagt samme. Herr Statsraaden har visselig mange Gange læst den herom
handlede Depeche igjennem; men jo mere jeg læser den, jo mere finder jeg i
sammes Udtr}k en Forsigtighed iagttaget, hvorved baade Vægt og Modvægt er
afpasset paa en Maade, som i det diplomatiske Sprog kan være nødvendig.
Jeg har en Afskrift af Depechen ved Siden af mig, og jeg vil nærmere paapege
hvad jeg mener, ved at citere nogle Sætninger deraf:
1 Hvilke sætninger af depechen Sibhern her har citeret, kan ikke sees. Man maa
imidlertid være opmerksom paa, at det punkt i indstillingen, som han gjennem citatet vil
belyse, er paastanden om, at man heller ikke i Sverige fandt en rigsakt-revision paa
trængende. Heraf kan man slutte, at citatet har omfattet den del af depechen, som om
handler behovet for en revision. Det er saameget vigtigere at gjøre opmerksom herpaa,
som denne del af depechen, mig bekjendt, aldrig har været offentliggjort. Det stykke af
depechen som i norsk oversættelse findes offentliggjort i Dunkers skrift: «Om Revision
af Foreningsakten mellem Norge og Sverige» og derefter er optrykt i Ketil Motzfeldts
dagbøger s. 48—49, indeholder intet herom, men taler alene om den aand, hvori
en ny revision maatle forudsættes at ville foregaa, og om det indtryk, grev Anekar-
S värds motion har gjort. lifter hvad hidtil har været offentliggjort, har det derfor
været vanskelig helt at forståa sammenhængen mellem vedkommende tirade i ind
stillingen og depechen og som følge deraf ogsaa at forståa rækkevidden af Sibberns
kritik. Under disse omstændigheder tør det ansees at være af interesse her at indtage i
den originale franske tekst den del af depechen, hvortil der sigtes med bemerkningen
om, at en revision ikke i Sverige ansees paatramgende. Den lyder saaledes : «Celte pro
position (AnckarsotirdsJ, en soi, n’a rien qui puisse blesser les susceptibiliiés d’aucun des
peuples unis: depuis lone/temps déja le besoin d’introduirc quelques modifications dans le
«Riks- Akt«, qui date de 181a, s’etait fait gfnfralement senlir, et le Roi Oscar avait nommé, en
1844, un commission composée de Suédois et de Xorvégiens pour élaborer un projet de nouvel
acte federal. Ce projet est achevé depuis longlemps: mais la mattere étant fort delicate, et
les inconvéniens qu’offrc l’ancien Riks-Akt» se rapporlant surtout å des éventualités fulures.
lesquelles, il faut léspérer, ne se presentiront jamais, feu Sa Majesté n’avait point jugé å
propos de donner suite, pour le moment, å celte question.»
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
